Vil du designe rum, der skaber oplevelser, trivsel og værdi?
Vi søger en passioneret indretningsarkitekt, der kan kombinere kreativitet, designforståelse og sans for detaljer i udviklingen af
inspirerende indretningsløsninger. Hos os får du frihed til at tænke nyt, ansvar for dine projekter og mulighed for at gøre en
synlig forskel fra idé til færdigt resultat.
Som indretningsarkitekt får du en central rolle i udviklingen og realiseringen af indretningsløsninger, der kombinerer æstetik,
funktionalitet og brugerbehov. Du er med til at skabe brugervenlige og veldesignede rum, der understøtter kundernes oplevelse og
medarbejderens forskellige behov.
Stillingen er organisatorisk placeret i bygningsafdelingen, hvor du refererer direkte til afdelingsdirektøren. Du arbejder tæt
sammen med kolleger på tværs af organisationen, herunder Direktionen, Områdedirektører, bygningskonstruktører, indkøbsafdelingen,
arkitekter, teknikere og eksterne samarbejdspartnere, for at sikre en sammenhængende proces fra idéudvikling og projektering til
færdig implementering.
Du får ansvar for at omsætte visioner og behov til kreative, funktionelle og bæredygtige indretningsløsninger, samtidig med at du
bidrager til udviklingen af virksomhedens indretningskoncept og kundeoplevelse. Rollen kræver både stærke kreative kompetencer og
evnen til at samarbejde effektivt med mange forskellige interessenter.
De daglige opgaver spænder vidt – fra etablering af enkelte arbejdspladser og support til arbejdsmiljøorganisationen, til design
af specialinventar og totalindretning af nye bygninger.
Bygningsafdeling består af 17 medarbejdere fordelt på 3 lokationer i Danmark.
Vi søger en kollega, der brænder for at skabe inspirerende, funktionelle og æstetiske rammer, og som trives i et miljø, hvor
samarbejde, kvalitet og kundeoplevelser er i fokus.
Du er kreativ og har sans for design, indretning og helheder. Samtidig arbejder du struktureret, tager ansvar og formår at drive
projekter sikkert i mål. Du trives i samarbejdet med mange forskellige interessenter, omsætter behov til konkrete løsninger og
bidrager med en positiv energi til både teamet og arbejdsmiljøet.
Du skal generelt have lyst til at være en del af en bank, hvor samarbejde, tillid og fællesskab på tværs skaber rammen om en
attraktiv arbejdsplads, og hvor vi sammen arbejder for at skabe de bedste oplevelser for både kunder og kolleger.
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for
kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland.
Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte
beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en
nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det
styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Aabenraa