Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af AL Sydbanks største erhvervskunder – og har du en særlig interesse for Cash
Management? Så er du måske den kollega, vi leder efter til vores engagerede og fagligt stærke team.
Som Cash Manager bliver du en vigtig del af kundeteamet omkring erhvervskunden. Du arbejder tæt sammen med bankens
seniorerhvervsrådgivere, erhvervsrådgivere og øvrige specialister, og du får mulighed for at bringe din viden i spil i
rådgivningen af vores største erhvervskunder. Vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring og en hverdag, hvor du har stor
indflydelse på dine opgaver.
Du rådgiver inden for hele paletten af Cash Management – både nationalt og internationalt. Det kan være alt fra Online Banking og
kontostrukturer til likviditetsstyring og internationale betalingsløsninger. Din base bliver på vores områdekontorer i København,
Glostrup og Næstved, men du vil primært møde kunderne fysisk ude i deres virksomheder.
Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse eller erfaring fra en lignende rolle – og at du har lyst til at være tæt på
kunderne og gøre en forskel.
Du trives med at være selvkørende og opsøgende, og du har en naturlig evne til at skabe gode relationer. Du er nysgerrig, fagligt
ambitiøs og god til at formidle komplekse løsninger på en enkel og forståelig måde.
Du skal generelt have lyst til at være en del af en bank hvor samarbejde og fællesskab på tværs skaber rammen om en attraktiv
arbejdsplads.
Du bliver en del af et team med stor erfaring og høj faglighed. Vi sidder på forskellige lokationer, men prioriterer daglig
sparring og vidensdeling – både online og fysisk. Vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler løbende vores løsninger, så vi kan
følge med kundernes behov og forretning. I dagligdagen får du en kollega tæt på og skal arbejde tæt sammen med en af bankens
nuværende Cash Managers i de nævnte områder
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for
kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland.
Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte
beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en
nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det
styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Jesper Meiling Andersen på 60563292 eller
Jesper.a@sydbank.dk.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Glostrup