Brænder du for en hverdag med fokus på boligrådgivning og en nærværende kundedialog?
Trives du med kundekontakt og en hverdag, hvor kvalitet i rådgivning er vigtigere end personlige salgsmål?
Vil du være en del af et stærkt specialistteam med fokus på faglig sparring, vidensdeling og det gode samarbejde?
Som byggerådgiver er du dygtig til at yde specialiseret boligrådgivning til bankens privatkunder, når de ønsker at bygge nyt,
bygge om eller bygge til.
Du bliver kundens finansielle specialist gennem hele byggeforløbet. Sammen med kundens faste rådgiver skaber du tryghed, overblik
og en sublim kundeoplevelse fra kundens første idé til det færdige projekt.
Du bliver en del af AL Sydbank Direkte, Byg og Bolig, et specialiseret rådgivningsteam med høj faglighed og stærkt kollegialt
sammenhold.
Vi er et digitalt team, der møder ind på forskellige lokationer. Vi har fysisk tilknytning til Direkte Rådgivning i Slagelse,
Vejle, Skanderborg og hovedsædet i Aabenraa. Din fysiske base afhænger af din bopæl. Der vil også være mulighed for at benytte
bankens øvrige filialer som arbejdsplads. Vi er pt. 9 byggerådgiver og en afdeling i vækst.
Vi mødes som team online flere gange om ugen til vidensdeling og socialt kollegaskab. Vi prioriterer også at mødes fysisk. Vi
hjælper hinanden og deler arbejdsopgaverne imellem os.
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for
kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland.
Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte
beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
Det tilbyder vi
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det
styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Vil du være med til at skabe AL Sydbank?
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde er en naturlig del af kulturen, og hvor vi hjælper hinanden. Det betyder også, at du
kan holde fri med god samvittighed, fordi dine kolleger står klar til at tage over ved ferie og fravær.
Samtidig får du stor frihed til at planlægge din arbejdsdag, mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i forhold til arbejdssted
via AL Sydbanks filialer.
Samtaler afholdes løbende og opslaget vil blive lukket ned når vi har de kandidater vi behøver. Har du spørgsmål til stillingen,
er du meget velkommen til at kontakte Privatchef Dorte Prangsgaard på telefon 30 29 22 37.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.