Vil du rådgive ambitiøse virksomheder og skabe langvarige relationer?
Som seniorerhvervsrådgiver får du ansvaret for en attraktiv portefølje af større erhvervskoncerner. Du får stor indflydelse på din
hverdag, et stærkt fagligt fællesskab i ryggen og muligheden for at være med til at udvikle både kunder og forretning.
Vi søger en erfaren seniorerhvervsrådgiver, der motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning, og som
ønsker at bidrage til fortsat vækst og udvikling i Danmarks Erhvervsbank.
Som seniorerhvervsrådgiver bliver du en del af Erhverv og får ansvaret for en attraktiv portefølje af erhvervskunder. Du refererer
til erhvervsdirektøren og arbejder tæt sammen med kolleger i Erhverv, Privat, Private Banking samt AL Sydbanks øvrige
specialister.
Din primære opgave er at udvikle og styrke relationerne til kunderne gennem kompetent rådgivning, høj tilgængelighed og et stærkt
forretningsmæssigt fokus. Du fungerer som en vigtig sparringspartner for virksomhedsledere og beslutningstagere og medvirker til
at skabe løsninger, der understøtter kundernes vækst og udvikling.
Du får ansvaret for at drive og udvikle din egen kundeportefølje, samtidig med at du bidrager til at tiltrække nye kunder og
forretningsmuligheder. Der er god support til de administrative opgaver, så du kan fokusere på det, du brænder for:
kunderelationer, rådgivning og forretningsudvikling.
Afdelingen er i en positiv udvikling med vækst i både kunder og forretningsomfang. Du får derfor en vigtig rolle i at fastholde og
videreudvikle vores position som Danmarks Erhvervsbank i lokalområdet.
Vi lægger stor vægt på engagement, stærk faglighed og tæt samarbejde. Derfor bliver du en del af en afdeling, hvor vi hjælper
hinanden, deler viden og sparrer på tværs. Samarbejdet med både kolleger i Erhverv, Privat, Private Banking og bankens
specialister er en naturlig del af hverdagen og bidrager til, at vi kan skabe de bedste løsninger for vores kunder. Samtidig
værner vi om et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til både ambitioner, humor og arbejdsglæde.
Du brænder for at rådgive og udvikle erhvervskunder. Måske har du allerede flere års erfaring som seniorerhvervsrådgiver.
Alternativt er du erhvervsrådgiver i dag og klar til at tage næste skridt i din karriere.
Vigtigst er, at du trives i rollen som betroet sparringspartner for virksomhedsledere og beslutningstagere. Du motiveres af at
skabe resultater gennem stærke relationer, kompetent rådgivning og løsninger, der understøtter kundernes forretning og ambitioner.
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine kunder og driver forretningen fremad. Samtidig værdsætter du samarbejdet med
kolleger og specialister og ser styrken i at bringe forskellige kompetencer i spil for at skabe de bedste løsninger for kunderne.
Som person er du nysgerrig, engageret og troværdig. Du skaber tillid gennem din faglighed, dit nærvær og din evne til at forstå
kundernes behov. Samtidig har du lyst til at være en del af en bank, hvor samarbejde, fællesskab og videndeling på tværs af
organisationen er med til at skabe en attraktiv arbejdsplads og de bedste kundeoplevelser.
I Erhvervscenter Aabenraa er vi 16 kolleger med en god spredning på køn, alder og erfaring. Udover Erhvervscenteret har vi i AL
Sydbank på Storegade i Aabenraa en
Private Banking afdeling med eget investeringscenter, en stor privatafdeling samt specialister indenfor kredit, pension og
investering.
Alle afdelinger samarbejder om at give den mest værdifulde rådgivning til alle kunder.
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for
kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland.
Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte
beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
Det tilbyder vi
I AL Sydbank får du en arbejdsplads hvor engagementet er højt og udviklingsmulighederne gode (faglig- og personlig udvikling). Det
styrker både arbejdsglæden og evnen til at levere stærke resultater.
Vil du være med til at skabe AL Sydbank?
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør
Carsten Petersen på telefon 2494 4444 eller mail carsten.petersen@al-sydbank.dk.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Aabenraa