Er du motiveret af at arbejde i spændingsfeltet mellem jura og kommercielle løsninger med en hverdag tæt på forretningen i en
global virksomhed? Som Legal Counsel i et barselsvikariat i Telenor bliver du en del af en intern juridisk funktion, hvor du
rådgiver om alt fra forbrugerret, markedsføringsret og kontraktsret til privacy. Her får du en alsidig hverdag med stor
berøringsflade på tværs af organisationen og mulighed for at bidrage til både den daglige drift og større strategiske initiativer.
Interesseret?
"Hos os kommer du tæt på forretningen og de beslutninger, der former virksomheden. Der er stor alsidighed i opgaverne - den ene
dag rådgiver vi om privacy og kontrakter, den næste om kampagner, kundevilkår eller komplekse forretningsmæssige
problemstillinger. Vi løser udfordringerne sammen, og værner om en kultur, hvor der er plads til både grin og til at dele stort og
småt med hinanden.” – Britt Bess Orbuch Røjtburg, Head of Legal Affairs
En alsidig juridisk rolle tæt på forretningen
Som barselsvikar i Legal Affairs bliver du en del af en central juridisk funktion i People & Corporate Affairs. Her understøtter
vi forretningen i at finde løsninger, der både er juridisk holdbare og kommercielt bæredygtige. Vi arbejder tæt sammen på tværs af
Norden og er involveret i både drift og strategiske initiativer i en kompleks og spændende reguleret branche.
I rollen får du en stor berøringsflade, hvor du rådgiver på tværs af organisationen og arbejder tæt sammen med blandt andet
marketing, produktudvikling og kommercielle teams. Du bliver involveret i både den daglige drift og større projekter, hvor din
juridiske vurdering bidrager til at understøtte beslutninger, der ofte skal træffes i et samspil mellem juridiske, kommercielle og
regulatoriske hensyn. Opgaverne spænder bredt fra kontraktarbejde og privacy til forbrugerret, markedsføringsret, kampagner,
kundevilkår og produktlanceringer.
databehandleraftaler, behandlingsaktiviteter og håndtering af databrud
eksterne krav
Du tænker forretning, relationer og løsninger, der fungerer i praksis
Dine samarbejdsflader er brede, og du får en vigtig rolle som juridisk rådgiver og sparringspartner for forretningen. Her formår
du at omsætte komplekse juridiske problemstillinger til klare anbefalinger og løsninger, som forretningen kan handle på.
Du motiveres af at arbejde tæt på forretningen og skabe fremdrift i opgaverne. Du forstår at balancere juridiske hensyn med
kommercielle behov og kan vurdere, hvornår en løsning er tilstrækkelig til, at forretningen kan komme videre. Samtidig trives du i
et miljø med stor variation, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor du ikke nødvendigvis kender alle svar på forhånd. Som person er
du nysgerrig, initiativrig og klar til at kaste dig over nye problemstillinger. Samtidig er du god til at skabe relationer og
tillid, så forretningen oplever Legal som en samarbejdspartner, der hjælper med at finde løsninger.
forbrugerret, markedsføringsret eller persondataret.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Som mennesker er vi ligetil
og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier.
I teamet venter der dig 13 Fantastiske forbindelser fordelt mellem København og Aalborg. Vi har en uformel kultur med høj
faglighed, tæt samarbejde og plads til humor i hverdagen. Vi trækker på hinandens viden og erfaringer, og der er altid mulighed
for sparring med dygtige kolleger, så vi sammen finder de bedste løsninger. Stillingen kan være placeret i enten København eller
Aalborg med lejlighedsvis rejseaktivitet mellem lokationerne.
Du kan læse mere om Telenor som arbejdsplads her.
Stillingen er et barselsvikariat med forventet udløb i maj 2027, hvor vores kollega er retur fra barsel. I den tid får du gode
fleksible rammer, en hverdag med plads til livet uden for arbejdet og en unik mulighed for at få indblik i, hvordan en af Danmarks
største televirksomheder er bygget op og fungerer.
Interesseret?
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Legal Affairs, Britt Bess Orbuch
Røjtburg via mail BBEO@telenor.dk eller tlf. 60 50 61 42.
Kan du se dig selv som vores næste Fantastiske forbindelse, søger du nemt med dit CV her på siden. Vi ser frem til at høre fra
dig!
Viertelenor
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Aalborg