Hej, jeg hedder Caja, og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin.
Lige nu leder vi efter en smilende og passioneret Beauty Advisor til Clarins, som har øje for service ud over det forventede, og
som har lyst til at blive en del af vores vidunderlige beautyunivers i Magasin Aarhus.
Lige nu leder vi efter en smilende Beauty Advisor til Clarins en teamplayer med flair for salg og service og gerne erfaring med
hudpleje og make-up. Du brænder for at give kunderne en oplevelse i særklasse og har lyst til at repræsentere et af de mest
klassiske franske beautybrands i vores skønne Beauty-univers.
Hverdagen som Beauty Advisor hos Clarins
Som Beauty Advisor hos Clarins bliver du en del af et servicemindet og ambitiøst team. Clarins er et klassisk, fransk og
familieejet hudplejebrand, hvor passionen for hudpleje, personlig rådgivning og gode kundeoplevelser er i centrum.
Vi sætter altid kunden i fokus og allerhelst i stolen. Her får du mulighed for at lave personlige hudanalyser og
makeupvejledninger, hvor du gennem din faglighed og produktviden hjælper kunden med at finde de helt rigtige produkter til netop
deres behov.
En kunde, der har prøvet et produkt på huden eller fået en personlig vejledning, føler sig mere tryg og inspireret – og det skaber
ofte lysten til at komme igen.
Som Beauty Advisor er du både Clarins' ansigt udadtil og en vigtig del af vores salgsindsats. Du motiveres af at skabe resultater
og af at gøre en forskel for den enkelte kunde. Du deler generøst ud af din viden og guider kunden, uanset om det handler om en ny
hudplejerutine, en makeup-look eller den perfekte gave.
Og så skal du selvfølgelig bære den røde Clarins-blazer med stolthed.
Hos os er god service ikke bare at hjælpe kunden med et køb. Det handler om at skabe en personlig oplevelse, hvor kunden føler sig
set, forkælet og tryg – samtidig med at vi når vores salgsmål og skaber gode resultater sammen.
Skal du med på holdet?
Vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov – samarbejde er nemlig nøglen til vores fælles succes.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen og fordelt på hverdage og hver anden weekend i vores åbningstid.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier: Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Du får adgang til mange dejlige personalegoder, og som din leder står jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen. Til
gengæld forventer jeg, at du tager ansvar og hver dag gør dit bedste – både for kunderne og dine kolleger.
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Aarhus