Er du en stjerne til service og klar til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster?
Hvis du kan få gæster til at føle sig som noget helt særligt, har en energi, der lyser rummet op, og elsker at skabe
wow-oplevelser, så er vi klar til at byde dig velkommen som vores nye Part-Time Sales Assistant i vores butik i Esbjerg - et sted,
hvor personlighed, passion og stil smelter sammen.
Jobbet som Sales Assistant hos Shaping New Tomorrow
Som vores nye Sales Assistant bliver din vigtigste opgave at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster. Med udgangspunkt i
vores stærke værdisæt vil du arbejde med at afdække gæsternes behov og guide dem gennem vores univers. I vores butikker er
storytelling en essentiel del af oplevelsen, og derfor forventer vi, at du altid er opdateret og klar til at formidle vores
koncept med energi og engagement.
Salg er en vigtig del af rollen, men vi vægter højt, at du møder hver gæst i øjenhøjde og skaber en personlig forbindelse. Din
indsats vil være afgørende for at opretholde et højt serviceniveau i butikken og sikre, at hver gæst går derfra med en følelse af
at være blevet taget godt hånd om.
Som en del af vores team får du desuden mulighed for at indgå i et ungt og stærkt socialt fællesskab – både i og uden for
arbejdstiden.
Jobbet er en deltidsstilling på 8 timer om ugen, og din arbejdsplads er i vores butik i Esbjerg med sin centrale placering på
Kongensgade 36. Vi tilpasser naturligvis vagtplanen i forhold til din uddannelse, så dette er et perfekt studiejob.
Hvem er du?
Som Sales Assistant bliver du helt naturligt et ansigt udadtil for SHAPING NEW TOMORROW. Derfor forventer vi, at du er klar til at
påtage dig rollen og vise, at du brænder for at gøre dét ekstra for gæsterne og dine kollegaer. Du har et højt energiniveau, er
ansvar og teamorienteret, er vant til at have mange bolde i luften og være både på overfor vores gæster og dine kollegaer.
En ’Shaper’ er med til at holde humøret højt i teamet, så alle gæsterne får en god oplevelse med fra butikken. Du er den gode
kollega, der forstår, at teamet sammen skal levere for at nå målsætningerne. Du er proaktiv og arbejder målrettet med at give
vores gæster den bedste oplevelse.
Hvem er vi?
SHAPING NEW TOMORROW har udviklet sig fra at være en startupvirksomhed med 10 ansatte til en hurtigt voksende scale-up virksomhed
med 190 dedikerede ’Shapers’. Du bliver en del af et passioneret team, der hver dag jagter nye drømme og udfordrer status quo. Vi
har et stærkt fællesskab og en helt særlig medarbejderkultur, hvor der er plads til frihed under ansvar og fokus på personlig
udvikling. Vi er fuld af ideer, løsningsorienterede og fokuserede på at drive en sund forretning.
Vi tror på mennesker og elsker talenter. Vores mål er, at de ansatte har et sundt og sjovt arbejdsliv, fordi et godt arbejdsmiljø
og velvære gør en forskel. Det er vigtigt, at du har det godt og ser frem til at komme på arbejde.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi vil løbende indkalde til samtaler og tillader os at lukke
annoncen, når vi finder den rette Shaper. Derfor er det vigtigt, at du sender din ansøgning så hurtigt du kan, da vi forventer
opstart hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os via vores karriereside eller kigge forbi butikken og spørge
efter Martin Lau.
Læs mere om os historie her samt blive klogere på vores butikker her.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Esbjerg