Vil du omsætte gode idéer og kundebehov til velsmagende produkter, der fungerer i praksis?
Hos Danpo søger vi en produktudvikler, som vil være med til at udvikle, optimere og vedligeholde vores Ready to Eat-produkter til
foodservice- og retailkunder i Europa.
Du får en central rolle i hele udviklingsprocessen. Fra den første idé og udvikling af recepten til testproduktion, opskalering,
indkøring på fabriksgulvet og implementering i fuldskala produktion. Dit arbejde bliver et vigtigt bindeled mellem kunde- og
markedsbehov og de færdige løsninger, der skal levere på både kvalitet, fødevaresikkerhed, lovgivning, vækst og lønsomhed.
En kategori i vækst med store ambitioner
Ready to Eat er en vigtig del af Danpos vækstambitioner. Kylling vinder markedsandele fra andre proteinkilder, og efterspørgslen
efter velsmagende, bekvemme og kvalitetsstærke løsninger er stigende på tværs af Europa. Derfor investerer vi målrettet i
udvikling, innovation og nye produktløsninger, som kan være med til at forme fremtidens måltider.
Her får du mulighed for at arbejde i en kategori med høj aktivitet, stor synlighed og mange udviklingsmuligheder.
Fra idé til færdigt produkt
Som produktudvikler får du ansvar for at drive udviklingen af nye Ready to Eat-produkter fra idé til lancering. Du arbejder tæt
sammen med blandt andre salg, kvalitet, planlægning og produktion og deltager i produktudviklingsmøder og projekter med både
lokale og internationale kolleger.
En vigtig del af din hverdag bliver at udvikle og justere recepter, gennemføre testproduktioner og sikre, at nye produkter kan
opskaleres og fungere stabilt i produktionen. Samtidig sørger du for den nødvendige dokumentation og for, at produkterne lever op
til gældende kvalitets-, fødevaresikkerheds- og lovgivningsmæssige krav.
Du kommer også til at arbejde målrettet med optimering af eksisterende produkter og med projekter, der kan skabe dokumenterede
besparelser. Derudover bidrager du til kategoriens innovationspipeline, udvikler konkurrencedygtige produkter og sikrer fremdrift
i NPD-projekter gennem Stage-Gate-processen.
Dine vigtigste opgaver bliver at
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en fødevarefaglig uddannelse som fx procesteknolog, fødevareingeniør, professionsbachelor eller
lignende og erfaring med produktudvikling eller produktion i fødevarebranchen.
Du arbejder struktureret og har blik for både detaljen og den samlede forretning. Du kan balancere kreativ produktudvikling med
dokumentation, kvalitet, lovgivning og de praktiske muligheder i produktionen.
Samtidig er du stærk i samarbejdet med forskellige fagligheder. Du er nysgerrig på kundernes behov, tager ansvar for fremdriften
og har lyst til at være synlig tæt på produktionen, når nye produkter skal testes, tilpasses og implementeres.
Vi tror på frihed under ansvar. Derfor får du stor indflydelse på planlægningen af din hverdag og mulighed for selv at strukturere
dine opgaver, så de passer til både forretningens behov og dit privatliv.
En rolle tæt på både marked og produktion
Stillingen er placeret i Farre, hvor du får en bred intern kontaktflade på tværs af produktion, QA, indkøb, salg,
produktionsteknik mv.
Du bliver en del af et team bestående af fem produktudviklere og en produktchef. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, mange
års erfaring og en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og samtidig har plads til grin og en uformel omgangstone.
Her får du mulighed for at arbejde med udviklingsprojekter, som både skal skabe nye løsninger til kunderne og bidrage til løbende
optimering af eksisterende produkter. Rollen er derfor oplagt til dig, der motiveres af at kombinere innovation, fødevarefaglighed
og praktisk eksekvering.
Klar til at udvikle morgendagens Ready to Eat-produkter?
Send os din ansøgning og dit CV. Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Give