Vil du bruge dine stærke kreditkompetencer til at skabe gode kundeoplevelser? Bliv kreditspecialist og styrk rådgiverne med skarpe
kreditvurderinger og solide finansieringsløsninger.
Som kreditspecialist bliver du en vigtig samarbejdspartner for vores rådgivere og får en central rolle i at sikre tryghed og
kvalitet i kreditbeslutningerne. Samtidig er du med til at finde løsninger, der balancerer kundernes behov med bankens
kreditpolitik
Din tilknytning vil være til Område Sjælland, hvor dit primære arbejdssted vil være på områdekontoret i Glostrup. Samtidigt bliver
du en synlig og tilgængelig sparringspartner for rådgiverne og vil derfor have arbejdsdage, der veksler mellem Glostrup, kontoret
på Sluseholmen og filialerne på Sjælland.
Stillingen giver mulighed for stor faglig indflydelse og en hverdag med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde på tværs af
organisationen.
Du har solid erfaring med kreditvurdering og finansieringsløsninger inden for Privat- og Private Banking-segmentet. Du kommer
måske fra en tilsvarende specialistrolle, eller du har opbygget dine kreditkompetencer gennem flere år som rådgiver.
Det vil være en fordel, hvis du har en finansiel uddannelsesbaggrund, eksempelvis Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, HD,
cand.merc. eller tilsvarende.
Kredit Privat & Private Banking er en del af AL Sydbanks kreditorganisation. Her arbejder vi hver dag for at understøtte vores
rådgivere med høj faglighed, stærk sparring og ansvarlige kreditbeslutninger.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og værdsætter en åben og ærlig dialog. Vi kombinerer
høj faglighed med en uformel omgangstone og tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, samarbejde og fælles ansvar.
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer, tage et stort fagligt ansvar og være med til at præge udviklingen af
kreditområdet i AL Sydbank.
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for
kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland.
Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte
beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en
nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
Vi har ansøgningsfrist 1. september, så send os dit CV og fortæl os om din motivation for at søge. Har du spørgsmål til
stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Kristina Thaarup Storbjerg, Kredit Privat & Private Banking, tlf. 28
26 04 05, email: kst@al-bank.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Glostrup