Har du nogensinde tænkt over, hvad der egentlig skal ske, før lyset slukker, artisten går på scenen og publikum jubler?
Som skolepraktikant i VEGA får du mulighed for at komme med bag scenen og opleve nogle af de mange mennesker og fagligheder, der
får koncerter og events til at blive til.
Du behøver ikke allerede at vide, hvad du vil arbejde med, når du bliver voksen. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst
til at lære og gerne vil opleve VEGA fra en helt anden side end som koncertgæst.
Praktikugen handler om hele rejsen fra idé og booking til koncert, publikum og arbejdet bagefter.
Du bliver en del af en lille gruppe på 2-4 skolepraktikanter, som følges ad gennem ugen.
I får en fast praktikvejleder, som tager imod jer, hjælper jer gennem programmet og sørger for, at I ved, hvad der skal ske.
Praktikken foregår i dagtimerne. Hvis det passer med programmet, kan der være mulighed for at opleve en koncert i VEGA sammen med
en forælder eller værge som gæst.
Vi leder ikke efter dig med det flotteste CV – faktisk behøver du slet ikke have et.
Praktikperiode: uge 43 fra d. 19 oktober til d. 23 oktober.
Antal pladser: 2-4
Ansøgningsfrist: d. 20 september
I stedet for en lang ansøgning vil vi meget hellere møde dig.
Send os derfor en kort video på maks. 3 minutter. Du behøver ikke redigere den eller lave noget fancy, en helt almindelig video
optaget på din telefon er perfekt.
1. Hvem er du?
Fortæl kort dit navn, hvilken klasse du går i, hvilken skole du går på, lidt om dig selv og dine interesser.
2. Hvorfor kunne du godt tænke dig at komme i praktik i VEGA?
Hvad gjorde dig nysgerrig, da du så opslaget?
3. Hvad er du mest nysgerrig på at opleve eller lære mere om?
Det kan være alt fra booking, sociale medier og events til lyd, lys, backstage eller noget helt andet.
Du må også meget gerne fortælle os, hvis der er ét bestemt spørgsmål om VEGA eller koncertbranchen, som du håber at få svar på i
løbet af ugen.
Vi vurderer ikke din video på kvalitet, redigering eller hvor god du er foran et kamera. Vi vil bare gerne lære dig lidt at kende
og høre, hvorfor du har lyst til at bruge en uge sammen med os.
Hvis du har nogle spørgsmål til det ovenstående praktikforløb kan du tage fat i VEGA's Head of Human Resource Emil på evh@vega.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og måske vise dig, hvad der egentlig foregår i VEGA, før dørene åbner.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.