“Hej, jeg hedder Christine, og jeg er E-mail Marketing Lead i Magasin. Vi søger en engageret studiepraktikant til vores e-mailteam
til vinter 2026, eller foråret 2027. Vi søger dig som har lyst til at få hands-on erfaring med Magasins mange e-mail
marketing-aktiviteter og flows – og som drømmer om at få indblik i, hvordan vi arbejder med kommunikation til kunder på tværs af
Danmark, Sverige og Norge.
Praktikstillingen er for dig, der er i gang med en relevant uddannelse og ønsker at udvikle dine marketingkompetencer i et
inspirerende og ambitiøst miljø, hvor der er plads til både læring, ansvar og faglig udvikling.”
Teamets hverdag og ambitioner
Du bliver en del af et passioneret, uformelt og dynamisk e-mailteam, der til daglig planlægger, eksekverer og optimerer
initiativer, som skaber trafik og omsætning til vores digitale og fysiske forretninger i Danmark, Sverige og Norge.
I teamet værdsætter vi faglig sparring, samarbejde og god stemning, samtidig med at vi leverer kvalitetsarbejde – også når tempoet
er højt. Som praktikant får du mulighed for at arbejde tæt sammen med specialister inden for E-mail Marketing, Google Ads, SEO,
Performance Marketing og meget mere. Vi tror på, at vi lærer bedst af hinanden, og du vil derfor få både sparring, ansvar og
mulighed for at udvikle dig gennem hele praktikforløbet.
Opgaver og ansvarsområder
Som praktikant i vores e-mail marketing-team bliver du en aktiv del af vores daglige arbejde med at skabe inspirerende og relevant
kommunikation til Magasins mange kunder via e-mail og SMS. Du får hands-on erfaring med både kreativt indhold, kampagneeksekvering
og datadrevet marketing.
Alt sammen med målet om at skabe inspirerende kundeoplevelser og drive trafik til både Magasin.dk, .se og .no samt vores
forretninger.
Skal du med på holdet?
Vi søger en praktikant, der er nysgerrig på digital marketing og har lyst til at blive en del af en spændende digital rejse i
Magasin. Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med e-mail marketing i praksis og blive en vigtig del af teamets daglige
arbejde.
Du vil naturligvis få en varm velkomst af teamet samt et introforløb med grundig oplæring i dine opgaver, vores værktøjer og
Magasins DNA. Vi ønsker, at du får et praktikforløb med både faglig udvikling, ansvar og mulighed for at sætte dit præg på vores
arbejde.
Mig som leder
Som leder prioriterer jeg både høj faglighed og et stærkt fællesskab. Du kan forvente en hverdag med sparring, åbenhed og klare
ambitioner i et uformelt miljø. Jeg tror på, at det bedste arbejde opstår, når vi både får plads til at fordybe os og lære af
hinanden.
Hos mig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer, tage ansvar og få indsigt i, hvordan vi arbejder professionelt med e-mail
marketing i en stor organisation. Jeg lægger vægt på, at du føler dig som en vigtig del af teamet – og at du går herfra med
erfaring, du kan tage med videre i din karriere.
Jeg glæder mig meget til at læse din ansøgning og til måske at byde dig velkommen i teamet!
Christine Lundberg-Guldbrandsen
E-mail Marketing Lead
Vil du søge praktikstillingen?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om
denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR, leder og
ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige
cases - alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat
velkommen i magiske Magasin.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt København