Vil du fortsætte din udvikling som kliniker og samtidig blive en del af et specialiseret dyrehospital, hvor du har stærke faglige
kompetencer omkring dig?
Vi søger en dyrlæge til en fast stilling på 30–34 timer om ugen, hvor din primære funktion bliver at varetage alm. konsultationer
og ambulante patienter i vores almene hospitalsafsnit. Stillingen inkluderer deltagelse i vores vagtordning.
I dagligdagen bliver du en del af vores konsultations- og akutspor, hvor du blandt andet vil:
behov for behandling
specialiserede kollegaer i huset
Stillingen er for dig, der allerede har klinisk erfaring og ønsker at bygge videre på dine kompetencer og skabe et solidt
fundament for din fremtidige udvikling som dyrlæge.
Du behøver ikke på forhånd at vide, hvor din karriere skal føre dig hen. Måske drømmer du om ortopædi, intern medicin, onkologi
eller et helt andet fagområde. Måske vil du først og fremmest blive rigtig dygtig til den brede kliniske værktøjskasse. Fælles for
begge dele er, at et stærkt fundament som kliniker er et godt udgangspunkt.
Hos os får du mulighed for at udvikle netop dette fundament. Du får erfaring med den kliniske undersøgelse, klientkommunikation,
diagnostik, behandlingsplanlægning og den løbende vurdering af, hvornår du selv skal føre patienten videre, og hvornår andre
kompetencer skal bringes i spil.
Forskellen ved at gøre det på et specialiseret dyrehospital er, at patientens forløb ikke nødvendigvis stopper, når dine egne
kompetencer gør. Du arbejder i et hus, hvor du kan følge patienten videre gennem mere avanceret diagnostik eller behandling og
lære af forløbet – også når du ikke selv har sidste hånd på værket.
Du vil have erfarne og specialiserede kollegaer indenfor intern medicin, kardiologi, orthopædi, kirurgi, dermatologi, onkologi,
oftalmologi og akutmedicin, som kan bidrage med faglig sparring, når en patient eller problemstilling kræver det. Samtidig
forventer vi, at du i takt med din udvikling tager et stadig større selvstændigt ansvar for dine egne patienter og patientforløb.
Deltagelse i vores vagtordning er en del af stillingen. Det er derfor et krav, at du allerede har noget klinisk erfaring og er i
stand til at stå på egne ben i de mest almindelige kliniske situationer. Du kommer til at arbejde på hverdagsaftener og enkelte
weekender. Har du ikke tidligere arbejdet i vagt, er det ikke en hindring – vi sørger for en grundig introduktion og hjælper dig
godt i gang, så du bliver klædt på til opgaven.
Vagtarbejdet er samtidig en vigtig del af den kliniske udvikling, fordi du her møder et andet patientgrundlag end i den
almindelige konsultation. Du får mulighed for at bygge videre på dine kompetencer inden for akutmedicin, triagering, diagnostik og
den indledende behandling af akut og kritisk syge patienter.
medicin, onkologi, oftalmologi, dermatologi og anæstesi
Vi er et avanceret dyrehospital med et bredt patientgrundlag og specialiserede teams inden for en række fagområder. Vores
kompetencer og in-house diagnostiske muligheder betyder, at vi både kan varetage den almene patient og fortsætte udredningen og
behandlingen, når et patientforløb bliver mere komplekst.
Det skaber et miljø, hvor almen klinik og specialiseret behandling mødes, og hvor der er gode muligheder for at lære på tværs af
fagområder og følge patienterne længere, end man har mulighed for mange andre steder.
Vi vægter faglighed, samarbejde og fællesskab højt og har en uformel omgangstone med plads til forskellige mennesker og
forskellige faglige ambitioner.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og venter gerne på den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller hospitalet, er du velkommen til at kontakte hospitalschef Mette Nielsen på
mette.nielsen@anicura.dk.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Odense