Vil du være med til at sikre høj kvalitet i en international produktionsvirksomhed?
Hos HydraSpecma søger vi en engageret Quality Assurance Operator.
Som Quality Assurance Operator får du en vigtig rolle i arbejdet med at sikre, at vores produkter lever op til gældende
kvalitetskrav, specifikationer og kundernes forventninger.
Som Quality Assurance Operator er du med til at sikre kvaliteten på varer ind i flowet og udfører stikprøvekontrol på varer ud af
flowet. Funktionen støtter samtidig lager og produktion i dagligdagen ved spørgsmål om kvalitet, afvigelser og vurdering af varer.
Stillingen er organisatorisk forankret i lageret dog med faglig reference til kvalitetsafdelingen.
Du får en praktisk og varieret hverdag, hvor du både arbejder med kontrol, dokumentation og opfølgning på kvalitetsrelaterede
problemstillinger.
Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med kvalitetskontrol, produktion eller teknisk arbejde. Du arbejder systematisk, har
blik for detaljer og trives med at tage ansvar for kvaliteten i det daglige arbejde.
Som person er du imødekommende og god til at samarbejde med forskellige kolleger. Du har indlevelse og forståelse for, at kvalitet
er et fælles ansvar, og du formår at kommunikere konstruktivt – også når der skal følges op på fejl eller afvigelser.
Hvis du kan se dig selv i rollen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via “Ansøg nu”.
Vi indkalder løbende til samtaler og besætter stillingen, når vi har fundet det rette match.
HydraSpecma er en global virksomhed inden for hydrauliske løsninger, fluid conveyance, elektrificering og vedvarende energi. Vi
har aktiviteter i 11 lande og er cirka 1.500 medarbejdere verden over. Hos os bliver du en del af en international organisation
med høje ambitioner og fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Skjern