Hos Amplify leder vi efter en Paid Social Specialist, der ved, at de bedste resultater kommer, når man rammer den rigtige målgruppe med et budskab, der betyder noget for dem. Du er lige så optaget af, hvad folk skal føle, når de ser en annonce, som af hvad den koster pr. klik. Om rollen Du får ansvaret for din egen portefølje på Meta, LinkedIn og TikTok. Det er 12-15 kunder i alle størrelser. Restauranter, caféer og lokale virksomheder, hvor hver krone skal arbejde. Og større kunder med paid social-budgetter på flere hundrede tusinde kroner om året, fx en superligaklub, et nordisk startup-community i tre lande og B2B-virksomheder, der skal i dialog med de rigtige beslutningstagere. Tempoet er højt, og du skifter kunde flere gange om dagen. Til gengæld ser du resultatet af dit arbejde med det samme. Din opgave starter før kampagnen. Hvem er det, vi skal have fat i? Hvad skal de føle, når de ser os? Og hvilken historie får dem til at handle? Det omsætter du til kampagner, som du tester og optimerer, til de virker. Du træder ind i en fast ugerytme og faste kundeteams. Du arbejder tæt sammen med vores Social Organic-specialist, vores content-team om kreativerne og vores Google Ads-specialister, så søgning og social spiller sammen. Kan du selv Google Ads, er det et plus. Vi har vores egen AI-agent, som tager rutinerne: overvågning, budgetjusteringer, rapporter og forslag til optimeringer. Du bestemmer, hvad der skal ske, og bruger tiden på det, der kræver et menneske: at forstå målgruppen, finde vinklen og bygge kampagner, der rammer. Dine opgaver Finde og forstå målgrupperne: hvem de er, hvad de vil, og hvad der får dem til at stoppe op. Udvikle budskaber og kreative koncepter sammen med vores content-team. Planlægge, eksekvere og optimere kampagner på Meta, LinkedIn og TikTok. Teste budskaber, formater og målgrupper og bruge resultaterne til at blive skarpere. Præsentere strategi og resultater for kunderne, så de forstår, hvad der virker, og hvorfor. Om dig Du har mindst 2 års erfaring med paid social, gerne fra bureau. Du ser brand og performance som én ting. Et godt resultat er både flere salg og et stærkere brand. Du har en skarp fornemmelse for mennesker og kan omsætte den til budskaber, der rammer. Du elsker at sidde i Ads Manager og bygge, teste og skrue på kampagner. Du mestrer Meta og har erfaring med LinkedIn og TikTok. Du forstår hele funnelen, fra første visning til køb, og ved, hvilket budskab der skal bruges hvor. Du holder styr på mange kunder på én gang og har dine rutiner på plads, også når det går stærkt. Du lover det, du kan holde, og holder det, du lover. Du er nysgerrig på AI og vil gerne arbejde sammen med en agent, der tager rutinerne. Hos Amplify får du Dine egne kunder. Leverer du, blander vi os ikke. Der er masser af plads til dem, der vil tage ansvar. Kort vej til ejeren. Beslutninger tages samme dag, ikke i et udvalg. Direkte feedback, også når den er ubekvem. Vi siger tingene, som de er. En AI-agent, der tager rutinerne, så du kan bruge tiden på det, du er bedst til. Et content-team i huset, så dine idéer bliver til annoncer uden ventetid. En hverdag på 6. sal med udsigt over Amager Fælled og Københavns havn, byens (efter sigende) bedste personalekantine og tagterrasse i flere niveauer. Klar til at tage styringen? Send din ansøgning og dit CV her på siden. Vis os gerne en kampagne, du er stolt af, og fortæl kort, hvorfor den virkede. Vi holder samtaler løbende og regner med de første i uge 41. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicolai Vittrup via nedenstående kontaktoplysninger. Adresse: Amplify, Havneholmen 6, 6. sal, 2450 København SV Stillingen er fuldtid. Opstart hurtigst muligt, og vi venter gerne på den rette.
Sæt skub i din karriere med et lærerigt praktikforløb Drømmer du om et lærerigt praktikforløb, hvor du kan dygtiggøre dig inden for digital marketing - samtidig med at du får masser af konkret hands-on erfaring? Så er du måske en af vores praktikanter til januar 2027. Hos Amplify bliver du en vigtig del af teamet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores specialister inden for SoMe og content creation - og du får både ansvar, sparring og mulighed for at udvikle dig gennem hele praktikforløbet. Det er ikke afgørende, hvor meget erfaring du har på forhånd. Det vigtigste er, at du brænder for at skabe resultater og har lyst til at dygtiggøre dig. Vi sørger for at klæde dig godt på til din kommende karriere. Ansøg i dag, og sæt skub i din karriere med et lærerigt praktikforløb hos Amplify. OBS : Der er tale om studiepraktik og ikke virksomhedspraktik. Din profil Først og fremmest er du klar på en stejl læringskurve og at gribe bolden, når den bliver kastet i din retning. Du brænder for at få afprøvet og forbedret dine evner inden for digital markedsføring eller content creation. Det er ligegyldigt for os, hvad du studerer – så længe dit hoved er skruet godt sammen, arbejdsmoralen er uovervindelig og ambitionsniveauet højt, så kvitterer vi med konkrete og karrierefremmende opgaver inden for dit felt. Vi søger lige nu praktikanter til: Social Content creation Social Vores social-afdeling arbejder med betalt og organisk annoncering på sociale medier som Instagram, Linkedin og Facebook – her kommer du blandt andet til at arbejde med tilrettelæggelse af SoMe-kampagner samt produktion og eksekvering af contentplaner. Content creation Vores content-afdeling arbejder med tilrettelæggelse og produktion af video og visuelt materiale til vores kunders digitale kanaler – her kommer du blandt andet til at arbejde med skydeplaner, videoshoots og redigering. Let’s Amplify! Amplify er et full-service digitalt marketing bureau, dedikeret til at levere strategisk indsigt og performance, der skaber resultater for vores kunder – såvel på forskellige digitale kanaler som på forretningsniveau. Det gør vi i samspillet mellem forskellige kanaler og afdelinger – herunder social, SEO, design og content creation. Netop derfor hedder vi Amplify – fordi vi forstærker vores kunders forretning via en stærk tilstedeværelse i det digitale landskab. Vi tager praktikanter seriøst og prioriterer i høj grad, at du som praktikant indgår som en integreret del af din afdeling. Så uanset hvad der motiverer og interesserer dig, er du som praktikant i Amplify sikret hands-on erfaring inden for din felt. Let’s Amplify! Send din ansøgning Hvis du har spørgsmål om praktikstillingen, bedes du skrive til nedenstående e-mail. Varigheden og starten af praktikstillingen aftales i fællesskab, afhængigt af hvordan dine studier er struktureret. Praktikstillingen er en fuldtids og ulønnet stilling. Vi holder til på Havneholmen 6, København SV i store og lyse lokaler. Udover en lækker kantine-ordning kan du se frem til en lærerig hverdag med lækker kaffe, gode snacks og frisk frugt.
Jämför rekryteringshistorik, bolagsfakta och aktiva jobb.