Om Sentiq A/S Sentiq er en cybersikkerheds- og compliance-virksomhed i vækst, der hjælper danske virksomheder med at stå stærkere over for et digitalt trusselsbillede i konstant forandring. Vi kombinerer dyb teknisk faglighed med en praktisk tilgang, fra sikkerhedsfundament og compliance til overvågning og incident response. Om stillingen Vi søger en Principal Security Engineer, der kan sætte den faglige retning for vores sikkerhedsarbejde og gå forrest i det tekniske arbejde hos vores kunder. Der findes ikke et etableret security engineering- eller pentest-team hos os endnu - du er med til at bygge metoder, standarder og arbejdsgange fra bunden, ikke arve andres. Langt størstedelen af vores kunders sikkerhedsarbejde tager i dag udgangspunkt i Microsofts platforme, og det er derfor naturligt, at det fylder meget i hverdagen - men vi ansætter dig for din brede sikkerhedsfaglighed, ikke for et specifikt værktøjskendskab. Har du ikke stor Microsoft-erfaring i forvejen, forventer vi, at det er noget, du hurtigt sætter dig ind i. Har du erfaring med sikkerhedsteknologier som EDR, XDR, SIEM eller lignende - uanset om det er fra Microsofts platforme eller andre leverandører - er du godt rustet til rollen. Det samme gælder, hvis du har praktisk erfaring med red team-værktøjer og -frameworks (fx Cobalt Strike, Metasploit eller tilsvarende) fra pentest- eller purple team-arbejde. Vi forventer, at du allerede er dygtig, og at du kan bruge din erfaring til at sætte standarden for os andre - både i det direkte kundearbejde og i den måde, vi som virksomhed griber sikkerhed an på. Dine kommende ansvarsområder Sætte den tekniske retning for, hvordan vi arbejder med sikkerhedsgennemgange, hardening og offensive teknikker hos kunder Selv udføre hands-on sikkerhedsarbejde hos kunder - fra konfiguration og hardening til brug af offensive værktøjer og etisk hacking til at afdække sårbarheder Opbygge og videreudvikle vores interne metoder, standarder og tjeklister for sikkerhedsarbejde Fungere som fagligt fyrtårn for øvrige kolleger - sparring, oplæring og faglig kvalitetssikring, uden formelt personaleansvar Tage ejerskab over komplekse kundeforløb og rådgive på både teknisk og strategisk niveau Være med til at forme, hvilke nye services og kompetenceområder vi bygger op fremover Vi forestiller os, at du Har flere års erfaring med hands-on cybersikkerhedsarbejde - fx som security engineer, pentester eller lignende Er vant til selv at sætte retningen for teknisk arbejde og tage ejerskab uden at skulle læne dig op ad andre Har solid erfaring med sikkerhedsteknologier som EDR/XDR/SIEM og gerne offensive værktøjer/frameworks Kan formidle komplekse tekniske forhold til kunder på en måde, der giver mening for dem Trives med at være tæt på kunder og opbygge tillidsfulde, langvarige relationer Har lyst til at være med til at bygge en faglig praksis op fra bunden, frem for at træde ind i noget allerede fastlagt Taler dansk og har godt styr på teknisk engelsk Det er et stort plus, hvis du Har certificeringer som OSCP, CEH, GIAC/SANS eller lignende Har erfaring med Microsoft 365, Entra ID og Defender-produkterne Har erfaring med cloud-sikkerhed bredere end Microsoft (fx AWS, GCP) Har kendskab til compliance-rammer som NIS2, ISO 27001 eller GDPR Vi tilbyder En reel mulighed for at bygge en faglig praksis op fra bunden, med stor indflydelse på retning og metode Tæt på ledelsen og kort vej fra idé til handling Et fagligt fællesskab, hvor din erfaring bliver en aktiv del af, hvordan vi udvikler os som virksomhed Fleksibilitet og fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid Løbende uddannelse og adgang til at forfølge egne faglige interesser Ansøgning Er du klar til at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med sikkerhed fra dag ét? Så hører vi gerne fra dig. Ansøg via TheHub med din LinkedIn-profil. Har du ikke LinkedIn, eller har du spørgsmål kan du kontakte Felix Klastrup. Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi finder den rette kandidat.
Om Sentiq A/S Sentiq er en cybersikkerheds- og compliance-virksomhed i vækst, der hjælper danske virksomheder med at stå stærkere over for et digitalt trusselsbillede i konstant forandring. Vi kombinerer dyb teknisk faglighed med en praktisk tilgang, fra sikkerhedsfundament og compliance til overvågning og incident response. Om stillingen Langt de fleste af vores kunder driver deres forretning i Microsofts univers: Mail, samarbejde, brugerstyring og ofte også cloud-infrastruktur. Vi søger en Security Engineer, der kan hjælpe vores kunder med at sætte deres Microsoft-miljøer sikkert op og bruge de sikkerhedsværktøjer, de allerede har til rådighed, herunder Microsofts stærke muligheder for threat hunting. Du kommer til at arbejde tæt på vores kunder, ofte direkte ude i deres organisationer, hvor du hjælper med at gennemgå, opsætte og forbedre sikkerheden i deres Microsoft-miljø. Det kan være alt fra bruger- og adgangsstyring til mailsikkerhed og enheder, og over tid kan det også komme til at omfatte bredere dele af kundernes infrastruktur, alt efter hvor dine interesser og kundernes behov passer bedst sammen. Du behøver ikke at kunne det hele fra dag ét - men vi har brug for, at du allerede kan en del af arbejdet på et solidt niveau, så du kan bidrage over for kunder fra start. Undervejs bygger vi videre på det, du kan, og udvikler dig blandt andet inden for offensive teknikker og værktøjer, så du selv bliver i stand til at finde hullerne i kundernes opsætning, før andre gør. Dine kommende ansvarsområder Styrke vores kunders sikkerhed og finde sårbarheder gennem sikkerhedsværktøjer og etisk hacking Gennemgang og forbedring af sikkerheden i kunders Microsoft-miljøer (fx brugerstyring, adgangsstyring, mail og enheder) Opsætning af sikkerhedsindstillinger og politikker ud fra best practice Brug af Microsofts sikkerhedsværktøjer, herunder threat hunting, til at afdække og lukke huller i kundernes opsætning Rådgivning af kunder i almindeligt sprog om, hvad de bør ændre, og hvorfor det er vigtigt Deltagelse i sikkerhedsprojekter hos kunder - fra kortlægning og opsætning til overlevering Bidrage til at videreudvikle den måde, vi arbejder med Microsoft-sikkerhed på internt Vi forestiller os, at du Har erfaring med IT-drift, infrastruktur eller sikkerhed - fx som systemadministrator, IT-supporter eller lignende Har erfaring med og/eller stærk interesse for cybersikkerhed og ønsker at specialisere dig yderligere inden for området Har stiftet bekendtskab med Microsoft 365 eller Azure, og har lyst til at gå mere i dybden med sikkerhedsdelen Kan formidle tekniske anbefalinger enkelt og handlingsorienteret til kunder uden dyb teknisk baggrund Trives med at være ude hos kunder og opbygge tillidsfulde relationer Arbejder struktureret og kan tage ejerskab over egne opgaver Taler dansk og har godt styr på teknisk engelsk Det er et stort plus, hvis du Har erfaring med identitets- og adgangsstyring (fx Entra ID/Azure AD) Tænker som en angriber - interesse for eller erfaring med pentesting og sårbarhedsvurdering Har kendskab til compliance-rammer som NIS2, ISO 27001 eller GDPR Har certificeringer inden for Microsoft-sikkerhed (fx SC-200, SC-300, SC-100) Vi tilbyder En central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du er med til at forme både produkt og kultur Tæt faglig sparring med erfarne kolleger inden for cybersikkerhed og compliance Løbende uddannelse og upskilling, så du følger med branchens udvikling Fleksibilitet og fokus på en sund balance mellem arbejde og fritid Direkte indflydelse og kort vej fra idé til handling Ansøgning Er du klar til at gøre en reel forskel for danske virksomheders digitale sikkerhed? Så ansøg nu! Hvis du spørgsmål, kan du kontakte Felix Klastrup. Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi finder den rette kandidat.
Jämför rekryteringshistorik, bolagsfakta och aktiva jobb.