• Sika AG Bliv en del af vores produktion | SmartRecruiters • Global Contract type: Permanent • Global Department: Manufacturing Firmabeskrivelse Sika Danmark A/S er en del af Sika koncernen, som har hovedkontor i Schweiz. Sika Danmark har omkring 130 engagerede kolleger. Samtidig er vi en global koncern med mere end 34.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at Sika fortsat er en af verdens førende leverandører af kemiske specialprodukter til byggeri samt industriproduktion. Sika skaber systemer og løsninger til kunder på det danske og de nordatlantiske markeder indenfor følgende områder: Fuge & lim, gulv, renovering, tag, beton, waterproofing samt industri herunder bl.a. auto eftermarked, vinduer og facader, marine og grøn energi. Sika Danmark varetager også følgende brands: Marlon Tørmørtel, SCHÖNOX, PCI, Casco og Casco Floor Expert. Stillingsbeskrivelse Hos Sika er vi altid interesserede i at komme i kontakt med engagerede og motiverede kandidater, der har lyst til at blive en del af en virksomhed med høje ambitioner og et stærkt fællesskab. Send din ansøgning og fortæl os, hvordan du kan bidrage. Vi producerer tørmørtler til byggebranchen og arbejder hver dag målrettet med sikkerhed, kvalitet, effektivitet og bæredygtige løsninger. Vi værdsætter medarbejdere, der tager ansvar, bidrager med gode idéer og ønsker at være med til at skabe resultater sammen med deres kolleger. Kan du se dig selv i et dynamisk produktionsmiljø, hører vi meget gerne fra dig. Arbejdsopgaverne varierer afhængigt af den aktuelle bemanding og behovet i produktionen, men kan blandt andet omfatte: • Modtagelse og håndtering af råvarer • Udførelse af kvalitetskontroller • Betjening og overvågning af automatiske produktionsanlæg • Indkøring og justering af posemaskiner, palleteringsrobotter og Big Bag-anlæg • Renholdelse af produktionsudstyr og arbejdsområder • Samarbejde med lager- og vedligeholdelsesfunktioner • Stilling på fast dag-, aften- eller nathold Kvalifikationer Du har måske erfaring fra produktion, procesanlæg eller lignende, men det vigtigste er, at du: • Er engageret og tager ansvar for dine arbejdsopgaver • Har lyst til at lære nyt og udvikle dig • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre • Har fokus på kvalitet, sikkerhed og orden • Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet • Er stabil og møder ind med en god indstilling Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav. Yderligere informationer Er du interesseret i at blive en del af Sika, selvom vi ikke har en ledig stilling, der matcher din profil lige nu, er du meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og dit CV. Vi gemmer din ansøgning og kontakter dig, hvis der opstår en relevant mulighed. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Koordinator, Solvejg Thorup på mail: [email protected] Vi tilbyder konkurrencedygtige lønninger efter lokale standarder i forhold til jobindhold og ansvar i den pågældende rolle. Lønnen fastsættes baseret på kompetencer, uddannelser og/eller relevant efteruddannelse. Vi forpligter os til retfærdig, transparent og ligeværdig løn i overensstemmelse med gældende lov og regler. Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder. del dette job Del med WeChat Kopiér linket, og åbn WeChat for at dele. Brug Scan QA Code i WeChat, og klik på ··· for at dele.
• Sika AG Projektsælger til Sjælland / Storkøbenhavn | SmartRecruiters • Global Contract type: Permanent Firmabeskrivelse Sika Danmark A/S er en del af Sika koncernen, som har hovedkontor i Schweiz. Sika Danmark har omkring 130 engagerede kolleger. Samtidig er vi en global koncern med mere end 34.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at Sika fortsat er en af verdens førende leverandører af kemiske specialprodukter til byggeri samt industriproduktion. Sika skaber systemer og løsninger til kunder på det danske og de nordatlantiske markeder indenfor følgende områder: Fuge & lim, gulv, renovering, tag, beton, vandtætning samt industri herunder bl.a. auto eftermarked, vinduer og facader, marine og grøn energi. Sika Danmark varetager også følgende brands: Marlon Tørmørtel, SCHÖNOX, PCI, Casco og Casco Floor Expert. Stillingsbeskrivelse Har du et stærkt netværk blandt specialentreprenører og fingeren på pulsen i forhold til nye byggeprojekter? Motiveres du af at skabe vækst gennem tætte kunderelationer, teknisk rådgivning og projektudvikling? Så er du måske vores nye Projektsælger. Vi søger en resultatorienteret og relationsskabende projektsælger, som skal udvikle og styrke vores position på Sjælland med særligt fokus på specialentreprenører og større byggeprojekter. Du får ansvaret for en portefølje bestående af en række større specialentreprenører samt en målrettet indsats på projekter inden for: • Flydespartelløsninger og undergulvsløsninger • Specialfuger og facadeløsninger Denne rolle er central for vores vækststrategi på Sjælland og din vigtigste opgave bliver at skabe vækst gennem et tæt samarbejde med entreprenørerne, ved at identificere projektmuligheder i markedet samt at sikre, at Sikas løsninger bliver valgt og fastholdt gennem hele projektforløbet. Du bliver en del af et erfarent team med stærke tekniske og kommercielle kompetencer. Vi arbejder tæt sammen på tværs af salg, teknisk service og specification sales, og vi hjælper hinanden med at vinde projekter og skabe de bedste løsninger for kunderne. • Drive salg og udvikling af udvalgte nøglekunder blandt specialentreprenører på Sjælland. • Opbygge og vedligeholde stærke relationer på både ledelses- og projektniveau hos kunderne. • Identificere, registrere og udvikle projektmuligheder i markedet. • Sikre tidlig involvering i større byggeprojekter og koordinere indsatsen med relevante beslutningstagere. • Udarbejde salgsplaner og vækststrategier for egne kunder. • Gennemføre kundeaktiviteter, produktdemonstrationer og tekniske præsentationer. • Sikre systematisk projektopfølgning og pipeline management i Salesforce. • Arbejde aktivt med krydssalg af Sikas samlede produktportefølje. Kvalifikationer • Har flere års erfaring med projektsalg eller teknisk B2B-salg inden for byggebranchen. • Har et stærkt netværk blandt entreprenører, udførende virksomheder og andre aktører i byggeriet. • Har dokumenteret erfaring med salgsudvikling og kundeansvar. • Er teknisk interesseret og trives med at rådgive kunder om systemer og løsninger. • Har gode kommunikations- og præsentationsevner. • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale. • Har erfaring med CRM-systemer, gerne Salesforce. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bygningskonstruktør/byggeteknikker, eller anden teknisk byggeforståelse. Vi lægger særligt vægt på, at du • Er resultatorienteret med et solidt kommercielt fokus. • Kan skabe tillid og udvikle langsigtede kunderelationer. • Har naturlig gennemslagskraft og kan navigere på alle niveauer hos kunden. • Er selvstændig, struktureret og proaktiv. • Trives i et miljø med højt aktivitetsniveau og ambitiøse vækstmål. • Er en holdspiller, som samarbejder på tværs af organisationen. Yderligere informationer • Et selvstændigt og udviklende job med stor indflydelse på egen hverdag. • Ansvar for nogle af branchens største specialentreprenører. • En stærk og veldokumenteret produktportefølje. • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling. • Samarbejde med erfarne og dedikerede kolleger. • Attraktiv lønpakke, pension, sundhedsforsikring og evt. firmabil. • En international koncern med stærke værdier og under konstant udvikling Sika Danmark A/S er en del af den globale Sika-koncern med branchens bredeste produktportefølje, mulighed for at arbejde lokalt med en global styrke i ryggen. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stilingen og ser frem til at modtage din ansøgning. Der indkaldes til jobsamtaler løbende. For spørgsmål kontakt Head Specialized Contractors Jens Berger på følgende mail: [email protected] Vi tilbyder konkurrencedygtige lønninger efter lokale standarder i forhold til jobindhold og ansvar i den pågældende rolle. Lønnen fastsættes baseret på kompetencer, uddannelser og/eller relevant efteruddannelse. Vi forpligter os til retfærdig, transparent og ligeværdig løn i overensstemmelse med gældende lov og regler. Ved at klikke på linket ovenfor eller et tredjepartslink i dette opslag, forlader du dette websted og går til et tredjepartswebsted, hvor tredjepartswebstedets vilkår og privatlivspolitik gælder. del dette job Del med WeChat Kopiér linket, og åbn WeChat for at dele. Brug Scan QA Code i WeChat, og klik på ··· for at dele.
Jämför rekryteringshistorik, bolagsfakta och aktiva jobb.