Vil du være med til at udvikle fremtidens IT-løsninger i Telenor? Vil du være med til at forbinde forretning og teknologi?
Motiveres du af at omsætte idéer og behov til løsninger, der skaber værdi for både kunder og kolleger? Som Solution Architect, vil
du få mulighed for at arbejde på et højt teknisk niveau og danne bro mellem forretningen og IT-løsningerne. Interesseret?
"Vi tror på, at de bedste løsninger opstår gennem samarbejde og forskellige perspektiver. Hos os får du mulighed for at påvirke
beslutninger, udfordre eksisterende løsninger og være med til at forme den retning, vi bevæger os i." - Ann Sofie Andersen, Head
of Project Management & Solution Design
Vær med til at skabe morgendagens løsninger
Du bliver en del af Project Management & Solution Design, hvor erfarne Solution Architects og projektledere arbejder tæt sammen om
at understøtte Telenors strategiske mål gennem solide tekniske løsninger. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt samarbejde
og en lang pipeline af spændende initiativer.
Som Solution Architect har du en nøglerolle i at omsætte forretningsmæssige behov og strategiske mål til robuste og
fremtidssikrede løsningsdesigns. Du bliver bindeled mellem forretning, IT, udviklingsteams og leverandører og sikrer, at
løsningerne understøtter både virksomhedens mål og arkitektoniske retning. Du får samtidig mulighed for at arbejde tæt sammen med
både forretningen, IT-specialister, projektledere og leverandører for at sikre løsninger, der skaber værdi nu og i fremtiden.
Du bringer erfaring, nysgerrighed og et løsningsorienteret mindset
I stillingen vil du bidrage til at realisere Telenor Danmarks strategi ved at omsætte IT-arkitektoniske beslutninger til konkrete
løsninger, der gavner vores kunder og forretning. Du skaber overblik over muligheder og systemer, og leverer et tydeligt billede
af, hvad løsningen indbefatter.
Vi ved, at dygtige kandidater kommer med forskellige baggrunde og erfaringer. Måske arbejder du allerede som Arkitekt, måske
kommer du fra en rolle inden for udvikling, integration, teknisk projektledelse eller en anden funktion, hvor du har opnået
erfaring med at skabe sammenhæng mellem teknologi og forretning.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Telenor arbejder vi for at skabe Fantastiske forbindelser mellem mennesker, teknologi og muligheder. Vi tror på, at de bedste
resultater skabes, når vi kombinerer solid faglighed med godt samarbejde og plads til forskellige perspektiver.
Du bliver en del af et erfarent og engageret team i Aalborg, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen. Samtidig
får du mulighed for at være en del af et område i udvikling, hvor vi arbejder mod et målbillede med levende arkitektur, tæt
samarbejde med forretningen og hurtigere implementering af løsninger.
Interesseret?
Er du blevet nysgerrig på stillingen og vil vide mere, kan du kontakte Ann Sofie Andersen, Head of Project Management & Solution
Design, på kontaktoplysningerne her på siden.
Er du vores næste Fantastiske forbindelse? Vi skal blot bruge dit CV, og at du sætter et par ord på din interesse i vores
ansøgningsskema. Ansøgningsfristen er søndag den 13. september 2026.
Viertelenor
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Aalborg