Trackingspecialist til Novicells Performance Team i Aarhus
NovicellOm tjänsten
Brænder du for at få data til at hænge sammen? Og kan du lide at se, hvad det betyder for kundernes forretning, når trackingen
virker?
GØR DATA TIL NOGET, MAN KAN STOLE PÅ
God performance marketing kræver data, man kan stole på. Hvis konverteringerne ikke bliver målt rigtigt, rammer budstrategierne
forkert, rapporterne viser et skævt billede, og kunderne træffer beslutninger på et svagt grundlag. Derfor er tracking en central
del af alt det, vi laver i Performance Teamet og i Novicells øvrige afdelinger.
Vi søger en trackingspecialist, der kender faget indefra og kan gøre en forskel fra første dag. Du bliver en del af Performance
Teamet i Consulting, hvor vi er omkring 10 specialister inden for paid social, paid search, programmatic, addressable TV, SEO og
tracking. Selv kender du bureaulivet, og du ved, hvordan en GTM-container ser ud, når den er bygget ordentligt. Du har også prøvet
at forklare Consent Mode for både en udvikler og en marketingchef på samme dag. Samtidig er du nysgerrig og vil gerne blive endnu
dygtigere inden for tracking.
EN SPECIALISTROLLE PÅ TVÆRS AF KUNDER OG PROJEKTER
Som trackingspecialist bliver du et fagligt omdrejningspunkt for tracking og måling i teamet. Du står dog ikke alene med faget. Du
arbejder tæt sammen med Novicells øvrige specialister – også inden for tracking, hvor vi i dag har kompetencer på både det danske
og det spanske kontor. Kunderne spænder bredt og tæller både danske og internationale virksomheder inden for e-commerce og B2B. I
løbet af en almindelig uge er du typisk inde over flere forskellige kunder og projekter.
Opgaverne er meget forskellige. Den ene dag laver du en hurtig opsætning eller en analyse på 5–10 timer for en mindre kunde. Den
næste dag er du dybt inde i et stort og komplekst projekt på 50–100 timer, hvor server-side tracking, Consent Mode og datastrømme
til flere annonceplatforme skal spille sammen. Du kan lide begge dele.
I teamet sparrer du løbende med kollegaer på tværs af fagene. Når tracking skal bygges ind i kundernes løsninger, samarbejder du
med Novicells udviklingsteams. Du skal kunne gå i detaljen med en udvikler og samtidig forklare en kommerciel kollega eller en
kunde, hvad løsningen betyder for forretningen.
DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
- Planlægge, implementere og kvalitetssikre tracking i GA4 og Google Tag Manager – fra målepunktsplan og dataLayer-specifikation
til test og dokumentation
- Implementere og optimere Consent Mode v2 og CMP’er som Cookiebot, så kunderne måler så meget som muligt inden for rammerne af
GDPR
- Sikre korrekt konverteringstracking til Google Ads, Meta, LinkedIn, Microsoft Ads og andre platforme, herunder enhanced
conversions
VI TILBYDER
Hos os får du en rolle, hvor din faglighed gør en forskel for både kunderne og dine kollegaer. Teamet er dynamisk og ambitiøst, og
vi deler viden, hjælper hinanden og lytter til gode idéer – uanset hvem de kommer fra.
DIN PROFIL
Vi har ikke sat et bestemt antal års erfaring som krav. Det vigtigste er, at du kender opgaverne og kan løfte dem selvstændigt fra
start. Vi forestiller os, at du:
- Har dyb viden om GA4 og Google Tag Manager og selvstændigt kan bygge, debugge og dokumentere setups. Du er ikke bange for at
skrive JavaScript, når standardløsningerne i GTM ikke rækker, fx i custom HTML-tags, variabler eller dataLayer-logik
- Har arbejdet med server-side tracking og konverteringstracking til annonceplatforme – og gerne også med BigQuery og Looker
Studio
- Er proaktiv og tager naturligt ejerskab. Du siger til, når noget kan gøres bedre, i stedet for at vente på at blive spurgt –
både over for kunder og kollegaer
- Er fagligt selvkørende, men kan godt lide sparring: i dybden med fagfæller og udviklere og på et mere overordnet niveau med
kommercielle og forretningsorienterede kollegaer
Vi forventer også, at du følger med i udviklingen inden for AI og selv tager værktøjer som Claude og ChatGPT i brug, hvor de giver
reel værdi i dine arbejdsgange – fx til fejlfinding, dokumentation, analyse eller til at skrive og gennemgå JavaScript til GTM.
Fællesskabet betyder meget for os. Det er på kontoret, at sparringen sker, og at kulturen bliver skabt. Derfor regner vi med, at
du er på kontoret i Aarhus det meste af ugen.
OM NOVICELL OG TEAMET
Novicell er et internationalt digitalt konsulenthus, der hjælper virksomheder med at vokse digitalt. Vi er mere end 300 kollegaer
på kontorerne i Aarhus, København, London og Barcelona.
I Performance Teamet arbejder vi tæt sammen på tværs af fagene og med husets udviklere, strateger og konsulenter, så kunderne får
løsninger, der hænger sammen.
LYDER DET INTERESSANT?
Så send os dit CV og en motiveret ansøgning. Fortæl os gerne om et trackingprojekt, du er stolt af – og hvorfor.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Westergaard, Head of Performance, på tkw@novicell.dk
eller +45 29 85 32 12.
Vi glæder os til at høre fra dig.
DET PRAKTISKE
LÆS MERE OM NOVICELL HER
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil:
Restid & pendling
Spara jobb & deadline-påminnelse
Sista ansökningsdag: 3 dec.Inte redo att söka direkt? Spara annonsen och få påminnelse innan den stänger
När du sparar tjänsten samlas den under Mina sidor (Ansökningskoll) och vi skickar automatiskt en påminnelse på mejlen 3 dagar innan sista ansökningsdag så att du inte missar att söka.
Representerar du arbetsgivaren? Få prioriterad topp-placering i Højbjerg och dölj konkurrerande annonser på sidan.