Er du en passioneret faglært kok, og kunne du se dig selv som en del af Cofocos dynamiske køkkenteam? Lige nu søger vi dygtige og
engagerede kokke til vores mange restauranter i København.
Hos Cofoco hylder vi kvalitet, håndværk og et stærkt fællesskab i køkkenet. Som kok hos os vil du få mulighed for at arbejde i
forskellige køkkener med varierende madstile – fra det nordiske køkken til italienske klassikere og moderne middelhavsinspirerede
retter. Uanset hvilken af vores restauranter du bliver en del af, vil du opleve en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og godt
arbejdsmiljø er i fokus.
Hos Cofoco går vi op i at skabe et arbejdsmiljø, hvor du trives og har lyst til at yde dit bedste. Vi tror på, at en god stemning
i køkkenet smitter af på den mad, vi serverer for vores gæster. Derfor søger vi kokke, der ikke bare brænder for gastronomi, men
også for fællesskab og samarbejde.
Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, din erfaring og hvorfor Cofoco er det rette
sted for dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores driftschef for køkkenerne, Charlie, på cf@cofoco.dk.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt København