Consultant, Copywriting
Frank FoundersOm tjänsten
Vi leder efter en copywriter, der kan binde forretning sammen med sprog. En, der forstår et komplekst B2B SaaS-produkt godt nok til at oversætte det til budskaber, en køber forstår og handler på, og som selv skriver teksterne. Hos Frank Founders, et digitalt marketingbureau for B2B SaaS og intet andet, spiller copy en rolle på tværs af hele den digitale marketing. På websites, i organic og AI search og i paid marketing. Du arbejder fra den overordnede tilgang hele vejen til de konkrete tekster og sørger for, at budskabet hænger sammen, uanset hvor kunden møder det. Tempo er kun noget værd, hvis retningen er rigtig. AI gør det muligt at skrive, teste og variere copy hurtigere end nogensinde, men det er din dømmekraft, der afgør, hvad der er rigtigt, og hvad der bare er godt nok. Du bliver en del af et lille, specialiseret team med 100% fokus på B2B SaaS - et micro-bureau, hvor vi tager ansvar, stiller krav til hinanden og arbejder tæt på kundens forretning. Du arbejder primært for Frank Founders' kunder og får også udvalgte opgaver hos vores søsterbureau Be frank. Din dagligdag går med at: Skrive copy til websites, organic og AI search og paid marketing, fra den overordnede tilgang til de konkrete tekster Hjælpe med at formulere kundernes positionering og tone-of-voice sammen med den, der ejer strategien Præsentere og forsvare dine anbefalinger over for founders og marketingchefer Arbejde tæt med kollegaer inden for digital marketing, så alle kanaler fortæller den samme historie Bruge AI til at skrive, teste og variere copy hurtigere, men samtidig selv vurdere, hvad der holder Bygge skabeloner og arbejdsgange, så kvaliteten holder, når vi skalerer Løfte dine kollegaer gennem feedback og sparring på copy Ansvaret for det samlede marketingmix og det fulde stakeholder management ligger hos kollegaer, så du kan gå i dybden med faget sammen med teamet og kunden. Om Frank Founders Frank Founders er et digitalt marketingbureau, skabt til én ting: at hjælpe B2B SaaS-virksomheder med at skabe pipeline og vækst gennem digital marketing. Vi er en del af frank collective - et fællesskab af små, specialiserede bureauer, der hver især arbejder i snævre segmenter og fokuserer på mærkbare resultater i netop deres felt. Målet er at opbygge et kollektiv af nichebureauer, der er det oplagte valg for de få og helt ligegyldige for alle andre. På tværs af kollektivet arbejder vi efter tre dogmer. De beskriver, hvordan vi møder verden, hvad vi kræver af hinanden, og hvordan vores kultur er. 01. Samme side af bordet. Der er kun én side af bordet hos os. Den deler vi med alle, vi møder, hvad enten det er kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere. 02. Frihed forpligter. Vi giver radikal frihed, fordi vi tror, den skaber de bedste forudsætninger, de bedste mennesker og det bedste liv. Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar, holder standarden og bærer rollen. 03. Struktur skaber fremdrift. Struktur gør det muligt at holde tempo, kvalitet og standard uden at tabe os selv undervejs. Det er samtidig fundamentet, vores frihed bygger på. I hverdagen deler vi viden, kompetencer og kunder og spiller hinanden gode, fordi de bedste resultater kræver både faglig dybde og fælles retning. Vi bor i Talent Garden på Holmen, lige bag Operaen, sammen med et større fællesskab af entreprenante virksomheder, som vi ofte mødes med til fredagsbarer, padelkampe, frokoster og vidensdeling.
Om dig
Vi kigger ikke på, hvor mange år du har bag dig. Vi kigger på, om du kan gå fra forretning til færdig tekst, rådgive founders og stå ved dine valg. Det er en rolle med en høj faglig barre i et lille team, hvor AI er en fast del af håndværket. Vi forventer, at du som minimum opfylder det meste af det her: Du kan binde forretning sammen med sprog, og du kan både tænke strategisk og skrive selv Du kan oversætte et komplekst produkt til et budskab, en køber forstår og handler på Du forstår, hvordan copy spiller sammen med web, organic og AI search og paid marketing Du er i stand til at rådgive vores kunder i overensstemmelse med deres kommercielle mål for samarbejdet Du kan argumentere for dine valg og ved, hvornår en tekst er rigtig, og hvornår den bare er god nok Du bruger AI til at arbejde hurtigere, men du ejer dommen over, hvad der går ud af huset Du har god struktur og er selvledende. Hos os har vi en struktureret ramme med høj grad af frihed, hvilket kræver, at du udfordrer dig selv og tager ansvar Du tør sige det, der ikke fungerer, også over for kunder, og du kan både give og modtage feedback Du skriver flydende på dansk og engelsk Det kunne også være fedt, hvis du: Har erfaring med B2B SaaS eller tech Har bygget prompts, skabeloner eller workflows, som andre har kunnet skrive ud fra Har en naturlig evne til at lære fra dig og nyder at gøre andre skarpere gennem sparring og vidensdeling Forstår data i marketing, så effekten af copy ikke er noget, vi føler, men noget, vi måler … og hvis du ikke kan tjekke dem alle af, så smid en ansøgning alligevel. Vi arbejder nemlig hele tiden på at lære, forbedre og udbygge vores kompetencer og måder at arbejde på, så du kan bare lære med resten af os! Derudover er du empatisk, åben og nysgerrig - en konsulent, der forstår dig på mennesker og relationer. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil:
Restid & pendling
Spara jobb & deadline-påminnelse
Sista ansökningsdag: 6 dec.Inte redo att söka direkt? Spara annonsen och få påminnelse innan den stänger
När du sparar tjänsten samlas den under Mina sidor (Ansökningskoll) och vi skickar automatiskt en påminnelse på mejlen 3 dagar innan sista ansökningsdag så att du inte missar att söka.
Representerar du arbetsgivaren? Få prioriterad topp-placering i København och dölj konkurrerande annonser på sidan.