Hoppa till huvudinnehållet
Magasin logo
Ledigt jobb

Modeinteresseret studiepraktikant til Creative

Magasin
  • OrtKøbenhavn
  • OmfattningHeltid
  • Sista ansökan25 dagar kvar
  • Publicerad30 juli

Om tjänsten

"Hej, jeg hedder Sandra, og jeg er leder for vores Creative Team i Magasin, hvor vi lige nu søger en modeinteresseret praktikant

til foråret 2027. Brænder du for mode, styling og visuel kommunikation? Så har du nu muligheden for at komme tæt på kulissen i en

kreativ og travl hverdag hos os.”

Teamets ambitioner

Creative Team er en del af en større brand-afdeling i marketing, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med et team af dygtige

kollegaer inden for alle de kreative flader såsom styling, fotografi, content, aktivering og konceptudvikling i en virksomhed,

hvor vi arbejder sammen for at skabe de bedste resultater og gøre hinanden endnu bedre.

Vi er en dynamisk afdeling, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der tænkes i nye visuelle koncepter samtidig

med, at der produceres en masse materiale til alle vores online kanaler og fysiske placeringer.

Dine opgaver

Vi søger en engageret og detaljeorienteret praktikant, der kan assistere vores stylist & fotografikoordinator med en bred vifte af

opgaver. Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

Hente og aflevere tøj, accessories og beauty produkter
Assistere med styling og opsætning på fotoshoots
Koordinere prøver, looks og billeder
Udarbejde style-kollager og moodboards
Hjælpe med planlægning og afvikling af optagelser til SoMe og kampagner
Diverse ad-hoc opgaver

Om dig

Vi ser gerne, at du:

Læser en relevant uddannelse inden for design, fashion, styling eller lignende, og skal i praktik i 3-6 måneder i foråret 2027
Er kreativ og visuel, eventuelt med interesse for video
Holder dig opdateret på trends og har fingeren på pulsen
Er detaljeorienteret men samtidig formår at strukturere flere projekter ad gangen
Ligesom os er glad, positiv, smilende, energisk og en sand holdspiller

Mig som leder

Jeg brænder for alt visuelt og vil stå tilgængelig for sparring og spørgsmål, men jeg forventer også, at du kaster dig ud i

hverdagen med et stort drive og vil bidrage med din faglighed. Det er vigtigt for mig, at du kan se muligheder i selv de mindste

opgaver. Jeg vægter teamwork og åbenhed højt, og vi deler ud af vores viden samt giver god konstruktiv feedback.

Jeg ser frem til at byde en ny kollega velkommen i teamet.

Venlig hilsen,

Sandra Kaas Greve

Creative Team Lead

Vil du søge jobbet?

Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne

stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR og leder i et forløb på

1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det

optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.