Hej, jeg hedder Caja, og jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin. Lige nu søger vi to nye kolleger på 25 timer om ugen til vores
Operations-afdeling – én til Operations Sales Support (OSS) og én til vores BOPIS-team.
Fælles for begge stillinger er, at du bliver en vigtig del af maskinrummet i Magasin. Du hjælper med at sikre, at varer, ordrer og
kunder bliver håndteret effektivt, og at hverdagen fungerer for både kunder og kolleger.
Vi søger dig, der er struktureret, ansvarsbevidst og praktisk anlagt, og som trives med at få tingene gjort. Du behøver ikke være
faglært – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og bidrager positivt til teamet.
Som Operations Sales Support bliver du en del af et rutineret Operations-team, der sørger for, at driften og salget kan køre
problemfrit.
Vi søger dig, der har erfaring med optælling, lagerstyring eller varehåndtering, og som har sans for detaljer. Du arbejder
grundigt og struktureret og kan både løse opgaver selvstændigt og være en del af et team.
Du bliver en del af et rutineret team, som sørger for at sætte dig godt ind i opgaverne. Du behøver derfor ikke kunne det hele fra
første dag – vi lærer dig op og hjælper dig godt i gang.
Arbejdstid: 25 timer om ugen
Primært tidsrum: Kl. 7.00-12.00, men arbejdstiderne kan kombineres anderledes efter behov
Lukkevagter: Nej
Weekend: Som udgangspunkt nej, men der kan forekomme lidt weekendarbejde omkring jul
Som kollega på vores BOPIS-team får du en vigtig rolle i at sikre, at vores kunder får en god og effektiv oplevelse, når de
bestiller varer online og efterfølgende henter dem i vores forretning.
BOPIS står for "Buy Online, Pick Up In Store", og din primære opgave bliver at gøre kundernes ordrer klar, så de ligger klar til
afhentning senere på dagen.
Du bliver oplært i de konkrete arbejdsgange. Det vigtigste er, at du er struktureret, har øje for detaljer og kan lide at arbejde
praktisk.
Du skal kunne holde styr på flere ordrer ad gangen og samtidig have fokus på, at kunden får den rigtige vare, på det rigtige
tidspunkt.
Arbejdstid: 25 timer om ugen
Tidsrum: Kl. 8.00-17.30
Weekend: Hver 3. weekend
Hvem leder vi efter?
Selvom de to stillinger har forskellige primære arbejdsopgaver, er det vigtigt for os, at du:
Erfaring fra lager, varehåndtering, optælling eller lignende er en fordel til OSS-stillingen. Til BOPIS-stillingen er det
vigtigste din tilgang til arbejdet.
Magasin som arbejdsplads
I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab.
Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din leder er altid klar til at sparre
med dig, men forventer også, at du tager ansvar og gør dit bedste for både kunder og kolleger.
Som medarbejder får du adgang til en række gode medarbejderfordele, blandt andet fælles kaffekantine og attraktive rabatter.
Derudover kan der med tiden opstå spændende muligheder for dig, hvis du har talentet og lysten til at udvikle dig videre i
Magasin.
Skal du med på holdet?
Vi søger to nye kolleger på 25 timer – én til Operations Sales Support og én til BOPIS-teamet.
Når du søger, må du meget gerne skrive, hvilken af de to stillinger du er mest interesseret i, eller om du er åben for begge.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Se alla lediga jobb, rekryteringshistorik & bolagsfakta, eller bevaka nya tjänster.
Fler lediga tjänster som liknar denna i och runt Kongens Lyngby