Studentermedhjælper til Marketing
Humac A/SOm tjänsten
Hos Humac er vi Apple Premium Partner og Apple Authorized Service Provider. Vi hjælper private og virksomheder med alt fra den
første iPhone til hele Apple-økosystemet – i butikkerne, online og ude hos kunderne. Nu mangler vi en frisk kreativ hjerne, der
har lyst til at give den gas med markedsføringen. Du bliver en del af et lille, dynamisk team på to personer med tilknyttede
eksterne samarbejdspartnere.
DINE OPGAVER
Du bliver en fast del af marketingteamet og kommer tæt på hele vores markedsføring. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Udvikle og producere indhold til kampagner, sociale medier, nyhedsbreve og web
- Hjælpe med lanceringer af nye Apple-produkter – ofte med kort varsel
- Støtte vores butikker og regioner med lokale markedsføringsinitiativer
- Arbejde med BDF (Brand Development Funding) sammen med et af verdens stærkeste brands: Apple
- Hjælpe i koordineringen af materialer, deadlines og leverancer på tværs af teams og samarbejdspartnere
- Byde ind med nye idéer til, hvordan vi gør Humac endnu mere synlig
HVEM ER DU?
Du læser en relevant videregående uddannelse, fx inden for marketing, kommunikation, medier eller business, og har mindst
halvandet år tilbage af studiet. Vi forestiller os, at du:
- Er kreativ og har lyst til at få dine idéer ud at leve
- Er serviceminded og trives med at hjælpe kolleger i butikker og afdelinger
- Er omstillingsparat – hverdagen i en marketingafdeling kan skifte retning hurtigt, når Apple lancerer nyt, eller en butik
pludselig har brug for en indsats
- Er struktureret og kan holde styr på flere opgaver og deadlines på én gang
- Skriver godt dansk og har en god forståelse for engelsk
- Har stor interesse for Apple og tech
Erfaring med f.eks. Adobe Creative Cloud, Canva, Figma, sociale medier eller e-mailmarketing er et plus, men ikke et krav. Det
vigtigste er dit engagement og din lyst til at lære.
VI TILBYDER
- Et studiejob med reel indflydelse og praktisk erfaring med markedsføring af et af verdens stærkeste brands
- Fleksibel arbejdstid, der kan tilpasses dit studie
- Kontor i Nærum med mulighed for hjemmearbejde – vi ser dog gerne, at du er på kontoret mindst én gang om ugen
- MacBook og iPhone til arbejdsbrug
- Lækker frokostordning med mulighed for at tage mad med hjem
- Pensionsordning gennem PFA
- Personalerabat på køb af Apple-udstyr og tilbehør
- Et uformelt og engageret team, der glæder sig til at tage godt imod dig
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil:
Restid & pendling
Representerar du arbetsgivaren? Få prioriterad topp-placering i Rudersdal och dölj konkurrerande annonser på sidan.