Ph.d.-stipendiat til retssociologisk forskningsprojekt
Aalborg UniversitetOm tjänsten
På Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Juridisk Institut på Aalborg Universitet er et 3-årigt ph.d.-stipendiat
ledigt. Ph.d.-stipendiatet indgår i forskningsprojektet TRANSLAW, der er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og ledet af
Stine Piilgaard Porner Nielsen, lektor i retssociologi. Stipendiet er ledigt til besættelse pr. 15. januar 2027 eller snarest
derefter. TRANSLAW er et retssociologisk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan sociale rettigheder på EU-niveau omsættes til
praksis i medlemslandene. Konkret kortlægger forskningsprojektet gældende ret med henblik på at identificere retlige muligheder og
barrierer for ikke danske EU-borgere, der oplever hjemløshed i Danmark, nærmere bestemt i København. Derudover undersøger
forskningsprojektet, hvordan disse retlige muligheder omsættes i praksis. TRANSLAW inddrager ikkedanske EU-borgere, der oplever
hjemløshed i København, samt fagprofessionelle fra blandt andet herberger og NGO’er, som arbejder med at støtte denne målgruppe.
TRANSLAW er et retssociologisk forskningsprojekt, der anvender juridisk metode samt kvalitative metoder i form af observationer og
interviews, og forskningsprojektets teoretiske ramme er sociologisk inspireret. TRANSLAW undersøger det overordnede
forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har strukturelle, interaktionelle og individuelle faktorer for medlemslandenes omsætning af
EU’s sociale rettigheder til praksis? Ph.d.-projektet vil fokusere på at besvare spørgsmålet: Hvilken betydning har interaktioner
mellem ikkedanske EU-borgere og fagprofessionelle samt deres individuelle oplevelser af retten for omsætningen af EU’s sociale
rettigheder til praksis? Der er derved tale om et ph.d.-projekt, der inddrager kvalitative metoder i form af observationer af og
interviews med relevante fagprofessionelle og ikkedanske EU-borgere, der oplever hjemløshed i København. Dine arbejdsopgaver Som
ph.d.-stipendiat ved Juridisk Institut er man ansat i en forskerstilling, hvor man over tre år arbejder på at gennemføre et
selvstændigt videnskabeligt projekt, med henblik på tildeling af ph.d.-graden. Stipendiaten indgår i instituttets daglige
fællesskab og bliver en del af et engageret forskningsmiljø samt den øvrige gruppe af ph.d.-studerende med stærkt fagligt og
socialt sammenhold. Som led i ansættelsen forventes ph.d.-stipendiaten at varetage undervisningsopgaver (undervisningen kan foregå
både på dansk og engelsk), indgå i forskningssamarbejde med et fremmed forskningsmiljø, samt at erhverve ca. 30 ECTS ved
deltagelse i forskerkurser. Stipendiaten vil også få mulighed for at fremlægge på internationale konferencer. Ph.d.-stipendiaten
forventes desuden at deltage i instituttets aktiviteter, herunder deltagelse i forskningsgruppemøder, institutseminarer m.m. For
yderligere oplysninger om stillingen kan forskningsprojektleder Stine Piilgaard Porner Nielsen kontaktes på stineppn@law.aau.dk.
Der kan desuden søges oplysninger om ph.d.-uddannelsen hos ph.d.-koordinator Thomas Neumann, thn@law.aau.dk. Se også Instituttets
hjemmesiden om ph.d.-uddannelsen https://www.law.aau.dk/forskning/phd/ Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ønsker,
at ph.d.-stillinger giver karrieremuligheder både inden for og uden for universitetet. Derfor er ph.d.-stillinger udformet sådan,
at de kompetencer, som man opnår i stillingen, både kvalificerer til en forskerkarriere og en karriere i den private og/eller
offentlige sektor. Ph.d.-projektet vil være tilknyttet forskningsgruppen Public, Administrative and Welfare Law Group (PAW). Dine
kompetencer Ansøgere kan have en kandidatuddannelse inden for jura eller andre samfundsvidenskabelige fagområder med relevans
for projektets retssociologiske fokus. Ved vurderingen af ansøgningen lægges der særligt vægt på: - evnen til at formulere sig
skriftligt, hvorfor kandidatspeciale eller andet større skriftligt arbejde skal vedlægges ansøgningen. - erfaring med at udføre
observationer og interviews samt behandle og analysere kvalitative data. - viden om (rets)sociologi og (rets)sociologiske teorier.
- viden om hjemløshed som problemstilling. - interesse for rettens betydning for reguleringen af sociale problemer, herunder
hjemløshed. Det forventes, at ansøger har opnået karakteren 10 eller højere i sit skriftlige speciale, ligesom det generelt
forventes, at ansøger har gode karakterer. Kvalifikationskrav Ph.d.-stipendier tildeles personer, der har bestået
kandidateksamen. Ph.d.-stipendier har normalt en varighed på 3 år, og det er en forudsætning for tildeling af stipendiet, at der
samtidigt sker en indskrivning som ph.d.-studerende ved ph.d.-skolen ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet med
henblik på gennemførelse af en forskeruddannelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1124 af 19. september 2025 om
ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelser. Efter bekendtgørelsen skal ph.d.-uddannelsesforløbet
evalueres med regelmæssige mellemrum. Som en del af ph.d.-studiet skal du blandt andet gennemføre ph.d.-kurser svarende til 30
ECTS, opnå erfaring med undervisning eller andre former for vidensformidling samt gennemføre et eksternt forskningsophold uden for
Aalborg Universitet, helst 3-6 måneder ved en udenlandsk forskningsinstitution. Se ph.d.-skolens hjemmeside for yderligere
information om kvalifikationskrav. Hvem er vi Juridisk Institut er rammen om et dynamisk og ambitiøst forsknings- og
uddannelsesmiljø. Med fokus på værdier som engagement, fællesskab, frihed, balance og ordentlighed, ønsker instituttet at bidrage
med juridisk forskning til løsning af samfundsrelevante problemstillinger og med uddannelse af høj kvalitet til fremtidens
arbejdsmarked. Se mere om Instituttets værdigrundlag og om livet som ph.d.-studerende på instituttets hjemmeside.
https://www.law.aau.dk/om-instituttet#eab7ef77-8355-47da-b434-b5f546dc781e
https://www.law.aau.dk/forskning/ph-d-uddannelse-pa-juridisk-institut Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge og kvalifikationer i forhold til stillingen angives - CV - Eksamensbeviser (kandidat-
og bachelorbevis, inklusive karakterer) - Projektbeskrivelse (minimum 5 sider) Læs mere om projektbeskrivelsen - Ansøgere, der
ønsker at skrive afhandlingen på engelsk, og som ikke har engelsk som modersmål eller gennemført en engelsksproget
kandidatuddannelse, skal fremvise dokumentation for bestået sprogtest med følgende minimum-score IELTS (band score): 7, TOEFL
(paper-based): 600, TOEFL (internet-based): 100. Sprogtesten må maksimalt være fem år gammel på ansøgningstidspunktet. Læs mere om
hvordan sprogkravet kan opfyldes. - Øvrig relevant dokumentation Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem,
som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende
samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge
stillingen. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne
nederst i opslaget. Samtaler forventes at finde sted i december 2026. Øvrige informationer Du kan læse mere om vores
rekrutteringsproces her. Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da stillingsopslaget bliver fjernet, når
ansøgningsfristen er udløbet. Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med
bistand fra ansættelsesudvalget, de ansøgere, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om de er gået videre til
bedømmelse eller ej. Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere
potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. Læs mere om The
Doctoral School of Social Sciences and Humanities Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om
ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved
universiteter. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er 3 måneders gensidig
prøvetid i stillingen.
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil: