Hoppa till huvudinnehållet
Aalborg Universitet logo

To postdocstillinger til forskningsprojektet “TIMED – How children and youth learn time sense in educational transitions”

Aalborg Universitet
  • OrtSverige
  • OmfattningHeltid
  • Sista ansökan29 dagar kvar
  • Publicerad19 okt.

Om tjänsten

To postdocstillinger til forskningsprojektet “TIMED – How children and youth learn time sense in educational transitions” På

Institut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet – campus København, er to stillinger som postdoc ledige til besættelse

1. marts 2027 eller snarest derefter. Stillingerne er fuldtidsstillinger og tidsbegrænsede til 22,5 måneder. De to postdocs bliver

en del af forskningsprojektet TIMED – How children and youth learn time sense in educational transitions, der er støttet af

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) gennem en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevilling. Læs mere om projektet her:

https://dff.dk/en/our-funded-projects/meet-the-researchers/research-leaders/eksterne-personer-en/research-leaders-2026/jin-hui-li/

Enkelte undervisningsopgaver indenfor det læringsfaglige område kan forekomme efter aftale. Hvis undervisning tildeles, kan dette

forlænge ansættelsen tilsvarende. TIMED undersøger, hvordan børn og unge lærer at navigere i tid i forbindelse med

uddannelsesmæssige overgange. Overgange – fra børnehave til skole eller fra folkeskole til en ungdomsuddannelse – indebærer ikke

alene nye faglige og sociale krav, men også nye tidslige krav. Børn og unge skal lære at navigere i nye skemaer, rytmer og rutiner

og forholde sig til blandt andet tempo, rækkefølge, ventetid, punktlighed, deadlines og koordinering med andre. TIMED undersøger

disse processer som socialt, sanseligt og kropsligt forankrede læreprocesser og retter særlig opmærksomhed mod, hvordan børn og

unges sociale baggrunde spiller sammen med institutionelle tidsnormer. Projektet kombinerer perspektiver fra

uddannelsessociologi, tidssociologi, sansernes sociologi og teorier om levet social klasse. Et centralt udgangspunkt er at time

sense ikke alene er en individuel eller kognitiv kompetence, men noget, der læres socialt, kropsligt og sanseligt gennem

deltagelse i institutionelle hverdagsliv. TIMED undersøger dermed, hvordan børn og unge lærer at mærke, praktisere og forhandle

institutionel temporalitet, og hvordan dette får betydning for deres deltagelse, tilhørsforhold og faglige muligheder. Metodisk

er TIMED et multi-sited etnografisk studie, der følger børn og unge på tværs af institutionelle sammenhænge og over tid. Projektet

anvender blandt andet deltagerobservation, interviews og sensorisk etnografi til at undersøge erfaringer, der ikke nødvendigvis

verbaliseres, men som kommer til udtryk gennem rytmer, lyde, atmosfærer, kroppe, tempo, ventetid og hverdagslige praksisser. De

to postdocprojekter De to postdocs får ansvar for hvert sit selvstændige delprojekt, men skal samtidig arbejde tæt sammen med

projektleder og det øvrige TIMED-team om udvikling af projektets fælles metodiske, teoretiske og analytiske ramme. Postdoc 1:

Overgangen fra børnehave til skole Postdoc 1 skal undersøge, hvordan børn lærer tidsans i overgangen fra børnehave til skole.

Gennem et længerevarende etnografisk feltarbejde følges en gruppe børn fra foråret i børnehaven og videre gennem skolebesøg,

skolestart i børnehaveklasse og SFO. Delprojektet undersøger, hvordan nye tidslige forventninger introduceres, sanses,

kropsliggøres og forhandles af børnene. Delprojektet undersøger samtidig, hvordan børns forskellige sociale baggrunde spiller

sammen med institutionernes tidslige normer, og hvilken betydning dette får for deres deltagelse og tilhørsforhold. Postdoc 2:

Overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse Postdoc 2 skal undersøge, hvordan unge lærer og forhandler tidsans i overgangen

fra folkeskole til erhvervsuddannelse. Gennem et længerevarende etnografisk feltarbejde følges unge fra udskolingen gennem blandt

andet brobygningsaktiviteter og videre ind i erhvervsuddannelserne. Delprojektet undersøger, hvordan de unge møder og lærer nye

institutionelle og erhvervsrettede tidsnormer og rytmer. Delprojektet undersøger, hvordan de unge kropsligt sanser, håndterer og

forhandler disse tidslige forventninger, og hvordan dette hænger sammen med tilhørsforhold og faglige muligheder.

Stillingsindhold De to postdocs skal udvikle og gennemføre deres respektive feltstudier som selvstændige delprojekter under

ledelse af projektleder Jin Hui Li. Empiriske materialer, metodiske refleksioner og analyser deles løbende i projektteamet med

henblik på at udvikle analyser både inden for og på tværs af de forskellige uddannelsesovergange. Som output fra delprojekterne

forventes postdocs selvstændigt og i samarbejde med projektteamet at udarbejde publikationer til internationale peer-reviewed

tidsskrifter, deltage i relevante internationale konferencer og forskningsaktiviteter samt bidrage til at formidle

forskningsresultater til en bredere offentlighed. Som en del af projektet indgår desuden internationale forskningsophold. De to

postdocs bliver en del af TIMEDs forskningsmiljø og kommer til at arbejde tæt sammen med projektleder Jin Hui Li og indgår som en

del af forskningsgruppen CfU (Center for Uddannelsesforskning). Derudover forventes postdocs at deltage aktivt i projektets

seminarer, fælles analysearbejde, publikationer og formidlingsaktiviteter. Kvalifikationskrav Ansøgere skal: - have opnået en

ph.d.-grad inden ansættelsesstart inden for en relevant humanistisk eller samfundsvidenskabelig disciplin, eksempelvis

pædagogik, uddannelsesvidenskab, sociologi, antropologi eller beslægtede områder - have en ph.d.-alder pr. 7. oktober 2025 på

højst fire år. Find vejledning til ph.d.-alder-beregning her:

https://dff.dk/vil-du-ansoege/hjaelp-til-din-ansoegning/saadan-ansoeger-du-via-e-grant/beregning-af-phd-alder/ - have erfaring

med kvalitativ og etnografisk forskning - kunne tale og forstå dansk på et niveau, der gør det muligt at gennemføre etnografisk

feltarbejde blandt dansktalende børn/unge og fagprofessionelle - have dokumenteret erfaring med at publicere i internationale

peer-reviewed tidsskrifter og kunne skrive akademisk engelsk - have gode samarbejds- og kommunikationsevner - kunne arbejde

selvstændigt og struktureret og tage ansvar for fremdrift i egne forskningsopgaver. Derudover er det en fordel, hvis ansøger har

erfaring med eller viden om sensorisk, kreativ og/eller multimodal etnografi; longitudinalt etnografisk feltarbejde;

uddannelsesmæssige overgange; teorier om tid, temporalitet og rytmer; uddannelsessociologi og social ulighed; samt etiske

problemstillinger i etnografisk forskning med børn og unge. For Postdoc 1 vil erfaring med forskning med børn, dagtilbud,

skole/SFO, barndomsforskning og/eller overgangen fra dagtilbud til skole være en særlig fordel. For Postdoc 2 vil erfaring med

forskning med unge, erhvervsuddannelser, udskoling, uddannelsesvalg, erhvervspædagogik og/eller overgangen fra folkeskole til

ungdomsuddannelse være en særlig fordel. TIMED lægger vægt på en situeret forskningsetisk tilgang, hvor børn og unge forstås som

sociale aktører, og hvor spørgsmål om deltagelse og mulighed for at komme til orde løbende indgår i forskningsprocessen.

Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til

stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives - Projektbeskrivelse på ca. 3 sider ekskl. litteraturliste. To

projektbeskrivelser skal vedlægges, hvis du søger begge stillinger - CV  - Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis) -

Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt

vedhæfte fem publikationer. Du skal sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring - Dokumentation for

undervisningsmæssige kvalifikationer, hvis relevant. - Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg,

bestyrelser, foreninger o.l. - Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen - Referencer/anbefalinger Projektbeskrivelsen

skal indeholde et forslag til den forskning, der skal gennemføres inden for rammerne af det ovenfor beskrevne forskningsprojekt.

Forslaget skal skitsere den metodiske og begrebslige tilgang til det delprojekt, som postdocen skal være ansvarlig for, samt en

tidsplan for gennemførelsen af delprojektet inden for ansættelsesperioden. Ansøger bedes i den motiverede ansøgning tydeligt

angive, om der søges Postdoc 1, Postdoc 2 eller begge stillinger. Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.  Ansøgning

sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset

personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.  Har du spørgsmål?   Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til

at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget. Øvrige informationer  Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces

her.  Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici

forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.  Løn- og ansættelsesvilkår Du

ansættes i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om

stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Du ansættes og aflønnes desuden efter overenskomst for

akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.   Du kan læse om

lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Videnskabelige stillinger (VIP). Se det

indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Postdoc”. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Krav- & nyckelordscheck

Identifierade kompetenser & krav i annonsen:

Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil:

Ladda upp ditt CV som PDF eller bocka för dina kompetenser ovan.