Hoppa till huvudinnehållet
TBAuctions logo
Ledigt jobb

Salgssupporter

TBAuctions
  • OrtTølløse
  • OmfattningHeltid
  • Sista ansökan28 dagar kvar
  • Publicerad26 mars

Om tjänsten

ER DU TYPEN, DER IKKE SLIPPER EN SAG, FØR DET SPILLER?

Nogle ser support som at besvare spørgsmål.

Vi ser det som at skabe gode oplevelser – og som en vigtig del af salgsarbejdet.

Hos Klaravik søger vi en Salgssupporter, der tager ejerskab, tænker i løsninger og trives med en hverdag, hvor tempoet er højt, og

opgaverne varierer.

MÆGLERENS HØJRE HÅND

Salgssupport er den første indgang til Klaravik for vores sælgende kunder. Samtidig er teamet en vigtig støtte for vores

salgsorganisation og auktionsmæglere i deres daglige arbejde.

Kort sagt bliver du mæglerens højre hånd.

Du hjælper med at få auktionsprocessen til at glide og håndterer spørgsmål og udfordringer før, under og efter auktionen. Det kan

for eksempel være:

En sælger, der spørger, hvornår betalingen kommer
En auktionsmægler, der har brug for hjælp til at få en sælgerkonto verificeret
Oplysninger, der skal korrigeres i en igangværende auktion
Spørgsmål, der skal afklares, før en auktion kan oprettes
Udfordringer, der skal løses hurtigt og sikkert under eller efter auktionen

Du er ofte den første, kunderne møder – og nogle gange den, de husker bedst.

EN ARBEJDSDAG I SALGSSUPPORT

Arbejdsdagen er typisk fordelt mellem telefonvagt og ansvar for teamets fælles mailboks.

Når du har telefonvagt, er dit primære fokus at hjælpe sælgere og auktionsmæglere hurtigt og sikkert videre. Når telefonen

tillader det, hjælper du også med mails og andre igangværende sager.

I den øvrige del af dagen holder du overblik over mailboksen, følger op på åbne sager og sikrer, at opgaverne bliver afsluttet

ordentligt.

Du arbejder tæt sammen med de øvrige dele af Support, Marketing og salgsorganisationen. Sammen finder I løsninger, deler viden og

hjælper organisationen med at nå de overordnede mål.

HVORFOR HAR VI BRUG FOR DIG?

Klaravik vokser. Det betyder flere kunder, flere auktioner og flere spørgsmål.

Derfor har vi brug for en kollega, der:

Trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker
Kan skabe ro og overblik – også når tempoet er højt
Tager ansvar for både sagen og kundeoplevelsen
Har blik for detaljen uden at miste helheden
Følger op og sørger for, at opgaverne kommer helt i mål

HVEM ER VI?

Klaravik er Danmarks største onlineauktionsplatform for brugt landbrugs- og entrepeneur materiel og udstyr. Vi forbinder købere og

sælgere af maskiner og køretøjer, og hver dag kommer der nye auktioner til.

Siden 2022 har vi været en del af TBAuctions, som håndterer millioner af objekter årligt og har millioner af besøgende på tværs af

Europa. Det giver os både fart, muligheder og muskler til fortsat at udvikle os.

DU VIL TRIVES I ROLLEN, HVIS DU …

Får energi af at hjælpe andre
Tager ansvar – også når der er travlt
Kan holde hovedet koldt og kommunikere klart
Trives med en hverdag, hvor ikke alt kan planlægges på forhånd
Kan lide at samarbejde på tværs af teams og fagområder
Har lyst til at være en vigtig støtte for vores auktionsmæglere

Det er desuden en fordel, hvis du:

Kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
Har erfaring med kundeservice, salgssupport eller administrative opgaver, men det er ikke et krav
Er fortrolig med telefon og computer som dine vigtigste arbejdsredskaber

DET FÅR DU HOS OS

Et job i en virksomhed i vækst med mere end 50 kollegaer
En central rolle med stor kontaktflade og mulighed for at gøre en mærkbar forskel
Et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode
Lyse og rummelige lokaler i Tølløse
Løn, pension og sundhedsforsikring
En uformel hverdag præget af god energi og tæt samarbejde

PRAKTISK INFORMATION

Stilling: Sales Support Specialist

Ansættelse: Fuldtid, 37 timer om ugen

Lokation: Tølløse

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Josefine Norberg

josefine.norberg@klaravik.se

+45 29 95 19 52

Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!