Er du skarp på data, stærk i Excel og AI-værktøjer og interesseret i indkøb og forretningsudvikling? Så er det måske dig, vi søger til Strategisk Indkøb hos Nordkysten. Vi søger en analytisk og nysgerrig studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med indkøbsdata, leverandører, tilbud og bæredygtighed. Du får et spændende og alsidigt studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde med reelle data og konkrete forretningsmæssige problemstillinger. Du får desuden mulighed for selvstændigt at drive mindre analyser og opgaver og opnår samtidig praktisk erfaring med strategisk indkøb, leverandørstyring, forhandling og anvendelsen af AI i en større bygge- og anlægsvirksomhed. Vi ønsker en studentermedhjælper, der ikke blot kan bearbejde data, men også har lyst til at tænke nyt og bidrage til, hvordan vi kan arbejde smartere og mere effektivt. Du bliver en del af indkøbsfunktionen og kommer til at arbejde tæt sammen med vores strategiske indkøber samt kolleger inden for tilbud, bæredygtighed, økonomi og projekter. Hvad kommer du til at arbejde med? * Analysere indkøbsdata, priser og leverandørmønstre. * Bearbejde og strukturere større datamængder ved hjælp af Excel, pivottabeller og andre analyseværktøjer. * Udarbejde beslutningsgrundlag, rapportering og mindre business cases. * Anvende AI-værktøjer til analyse og bearbejdning af tilbud, kontrakter og større datamængder. * Sammenligne leverandører, priser og kommercielle muligheder. * Understøtte mindre udbud og indkøbsaftaler. * Analysere indkøbsmønstre og data på tværs af vores faste leverandørkategorier. * Bidrage til udviklingen af mere bæredygtige og cirkulære værdikæder. * Identificere muligheder for at optimere processer og arbejdsgange gennem data, AI og digitale løsninger. Hvem er du? Vi forestiller os, at du er godt i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, f.eks. cand.merc., med fokus på forretning, dataanalyse, økonomi eller lignende – gerne fra CBS eller en tilsvarende uddannelsesinstitution. Vi lægger vægt på, at du: * Er analytisk stærk og har gode kompetencer i Excel, meget gerne med erfaring i pivottabeller og håndtering af større datamængder. * Har erfaring med AI-værktøjer og kan se mulighederne for at anvende dem til konkrete analyser og løsninger. * Har interesse for automatisering, dataanalyse og effektivisering af arbejdsprocesser. * Kan identificere mønstre og sammenhænge i data og omsætte resultater til overskuelige analyser og konklusioner. * Arbejder struktureret, selvstændigt og har øje for detaljen. * Er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at bidrage med nye idéer. * Interesserer dig for strategisk indkøb, forretning og leverandørkæder. * Tager initiativ, har analytisk forståelse og tør udfordre eksisterende arbejdsgange. Kendskab til Power BI, LCA eller andre relevante analyseværktøjer er en fordel, men ikke et krav. Praktisk information Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med arbejdssted i Gilleleje eller Glostrup. I oplæringsperioden vil der være fremmøde på begge lokationer. Vi holder samtaler løbende, så ansøg hurtigst muligt via knappen Har du spørgsmål til stillingen? Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om arbejdsopgaverne og mulighederne hos Nordkysten, er du meget velkommen til at kontakte Strategisk Indkøber Charlotte Marius Larsen på 30674388 eller HR Business Partner Sarah Bykær på 23213927 (der afholdes ferie i uge 42). OM NORDKYSTEN Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer. Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen: Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os. Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen. Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat. Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
... Så er det dig, som vi står og mangler. Hos Nordkysten er vi nemlig lige nu på udkig efter en erfaren formand, som ved, hvordan man selvstændigt koordinerer og fordeler arbejdet til mandskabet på pladsen – og dermed sikrer, at projekter kommer i mål til tiden og med et godt resultat. Du vil være tilknyttet vores kontor i Gilleleje eller Glostrup, når ikke du er ude på pladserne, hvor du vil skulle forvente at bruge størstedelen af din arbejdstid. Som formand i vores vandafdeling vil du have en koordinerende rolle og agere bindeled mellem entrepriseleder/projektleder og vores folk på pladsen. Du vil være deltagende i projektet fra start til den endelige aflevering, og i perioden vil du være ansvarlig for b.la. den tekniske udførelse, fremdrift, økonomi, arbejdsmiljø og sikkerhed etc. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af: * Styring af vand, kabel og forsyningsprojekter, hvor du er med fra de indledende faser frem til aflevering, ligesom du er opmærksom på registrering af tillægsarbejder, som ikke er indeholdt i kontrakten * Daglig styring af mandskabet på pladsen, hvor du har fokus på arbejdsmiljøet og kulturen, herunder skabe motivation hos dine kollegaer, som er, og som gerne skal fortsætte med at være glade for at møde på arbejde * Udarbejdelse af tids- og bemandingsplaner i samarbejde med din entreprise/projektleder * Styring af diverse vandprojekter, hvor du er med fra de indledende faser frem til aflevering ligesom, at du er opmærksom på registrering af tillægsarbejder, som ikke er indeholdt i kontrakten * Vær bindeled mellem produktion og mandskabet på pladsen * Sikre korrekt teknisk udførelse samt sikre kvaliteten af det udførte arbejde på pladsen Vi tør godt love, at du vil opleve et afvekslende arbejde, hvor frihed under ansvar og gode kolleger ikke blot er tomme ord. Hos Nordkysten kan du forvente at blive en del af en virksomhed, hvor tillid og ansvar til den enkelte medarbejder vægter højt. Fordi det er så vigtigt for os, at vores medarbejdere trives, har vi stort fokus på et godt arbejdsmiljø og en kultur som understøtter dette, hvor vi generelt løfter i flok, og alle er indstillet på at give en hånd med. Om dig Du har oparbejdet erfaring som formand inden for infrastrukturopgaver. Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med styring af vand og anlægsprojekter. Du ved, hvad det kræver at sikre gode kvalitetsbevidste projekter inden for en given tidsmæssig- og økonomisk ramme, samt mestre hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø med positive, glade og motiverede kollegaer, hvilket er et vigtigt fokusområde for os i Nordkysten. DU BLIVER EN DEL AF … Entreprenørfirmaet Nordkysten, er en familieejet virksomhed, der opererer regionalt og udfører små og store forsynings- og anlægsydelser for både offentlige og private bygherrer. Vi arbejder bl.a. med kloak, klimasikring, no-dig, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme og vandledninger samt etablering af fibernet i Nordsjælland og hovedstadsområdet – vores kompetencer spænder vidt. Vi går ikke på kompromis og leverer kvalitet og løsninger indenfor vores specialiserede kompetencer. Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Vi spiller hinanden bedre som kolleger og efterlever værdierne i hverdagen: Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os. Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen. Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat. Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten. ER DU VORES NYE FORMAND? Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt, via nedenstående ansøgningslink. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bo Christiansen på 23313748 eller boc@nordkysten.dk
BLIV BO CHRISTIANSENS HØJRE HÅND Drive, struktur og ja-hatten på Bo Christiansen har været hos Nordkysten i 16 år og er en kendt og vellidt profil i huset. Han er en dygtig projektleder og afdelingschef med en travl hverdag og mange bolde i luften. Nu søger vi en PA, der kan blive hans højre hånd. EN NY ROLLE, DU KAN VÆRE MED TIL AT FORME Stillingen er ny, og du får derfor sammen med Bo mulighed for at sætte retningen. Har du erfaring fra en lignende funktion, er det et stort plus. Bo vil gerne have en PA, der kommer med idéer, tager teten og selv ser, hvor der kan skabes mere struktur, overblik og fremdrift. DIN HVERDAG • Tovholder på deadlines, aftaler og udeståender • Følge op - og følge op igen - til tingene er landet • Holde styr på kalender, møder og prioriteringer • Deltage på udvalgte møder, tage referater og sikre næste skridt • Drive mindre opgaver selvstændigt og skabe fremdrift DET, DER GØR FORSKELLEN • Du er struktureret og stærk på deadlines • Du tager initiativ og venter ikke på at blive sat i gang • Du har drive, god energi og ja-hatten på • Du tænker i løsninger og gerne lidt ud af boksen • Du kan sparre med Bo og byde ind med idéer til, hvordan rollen fungerer bedst SAMARBEJDET MED BO Bo er en imødekommende og behagelig leder, som giver plads og ikke micromanager. Til gengæld har han travlt, så han har brug for en PA, der selv tager fat, holder fast og får tingene i hus. Kort sagt: en person, der kan skabe ro og overblik omkring Bo, så han kan bruge mere tid på det, han er bedst til - projekterne. DU BLIVER EN DEL AF NORDKYSTEN Nordkysten er en 3. generations familieejet entreprenørvirksomhed med ca. 800 medarbejdere og lokationer i bl.a. Gilleleje, Glostrup og Sorø. Virksomheden arbejder bl.a. med el- og højspændingsanlæg, infrastruktur, klimatilpasning og NO DIG. Kulturen er jordnær og løsningsorienteret med fokus på ansvar, faglighed, samarbejde og frihed under ansvar. KLAR TIL NÆSTE SKRIDT? Hansson Management håndterer rekrutteringen for Nordkysten. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Hansson på 93 93 06 11 eller email cha@hanssonmanagement.com.
Jämför rekryteringshistorik, bolagsfakta och aktiva jobb.