Kvalitetsspecialist til Retail
ExtOm tjänsten
Hvad siger du til at bringe dine analytiske evner i spil og være med til at sikre høj kvalitet i rådgivningen, hver gang vores
kunder besøger en Telenor-butik?? Som Kvalitetsspecialist arbejder du i krydsfeltet mellem data, kvalitet og Retail-forretningen.
Du identificerer mønstre i salgsadfærd og performance, udfordrer eksisterende praksis og bidrager til, at vigtige indsigter
omsættes til læring og udvikling. Interesseret?
“Det spændende ved den her rolle er, at du ikke bare følger resultaterne. Du bruger dem som afsæt for at udvikle den måde, vi
arbejder på og skabe forbedringer på tværs af vores butikker.” – Karin Breinholt, Head of Retail
Du sikrer kvalitet og skaber læring i butikkerne
Stillingen er en del af Telenors Retail Development-team, der til dagligt er forankret i vores Consumer-division. Teamets
fornemmeste opgave er at give vores butikker de bedste forudsætninger for at levere uovertrufne kundeoplevelser og skabe gode
resultater.
I rollen som Kvalitetsspecialist analyserer du data og følger op på kvalitetssager (QA-sager) på tværs af blandt andet
performance, salgsadfærd, kampagner og compliance. Du identificerer mønstre og udviklingstendenser, og når noget kræver
opmærksomhed, undersøger du årsagerne og involverer de rette personer i, hvordan vi bedst handler på det, vi ser. Det kræver et
tæt samarbejde med både butikschefer, Retail-ledelsen og øvrige nøgleinteressenter. Du skaber derfor værdi i rollen, når dine
indsigter ikke blot bliver konstateringer, men fører til læring og handling i forretningen.
Dine kerneopgaver bliver at:
Du er analytisk, nysgerrig og tager dialogen
For at trives i rollen er det vigtigt, at du både har den analytiske nysgerrighed til at gå et spadestik dybere og interessen for
at forstå tallene i sammenhæng med den virkelighed, butikkerne arbejder i. Du arbejder struktureret med data, søger efter
sammenhænge og stiller spørgsmål, når noget ikke hænger sammen.
Samtidig ved du, at forbedringer ikke skabes i et regneark alene. Du formår at gøre komplekse indsigter forståelige og relevante
for forskellige modtagere og trives med at bringe din faglighed i spil i samarbejdet med andre. Du gør det med en rådgivende og
konstruktiv tilgang og motiveres af at skabe læring og udvikling sammen med forretningen.
Derudover bliver du en del af et team af specialister med forskellige fagligheder, som sidder fordelt på to lokationer, men
arbejder tæt sammen om at løfte kvaliteten og performance på tværs af Telenors butikker. Her trives du med friheden til selv at
se, hvor der er behov for en indsats, tage ansvar for dine opgaver og bruge teamet som sparringspartner.
Vi håber, at du kan nikke genkendende til følgende:
- Kommunikerer sikkert på dansk og formår at gøre komplekse indsigter forståelige og relevante i dialogen med forskellige
interessenter;
Der kan være mange veje ind i rollen. Måske har du arbejdet med kvalitet, performance eller analyse i en kommerciel organisation,
eller måske kommer du fra retail og har en god forståelse for kundeoplevelser, salgsadfærd og butiksdrift. Det vigtigste er ikke,
hvilke analyseværktøjer du mestrer, men at du trives i kombinationen af data og forretning: Du kan finde de relevante indsigter,
forstå hvad de betyder i praksis og bruge dem i dialogen med de mennesker, der skal handle på dem
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og
det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler
hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale
livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Retail Karin Breinholt på kbre@cbb.dk. Kan du se dig
selv i rollen og ønsker du at blive vores næste Fantastiske forbindelse, søger du stillingen via linket her på siden. Vi ser frem
til at høre fra dig senest den 1. november 2026.
Viertelenor
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil: