Om tjänsten
Motiveres du af at gøre kompleksitet håndterbar, opbygge velfungerende partnerskaber og se aftaler blive til konkrete resultater?
Som Senior Service Delivery Manager får du en central rolle i at skabe sammenhæng og fremdrift på tværs af forretningskritiske
infrastruktur services. Her får du synlig indflydelse, reel mulighed for at sætte retning og tæt samarbejde med dygtige tekniske
profiler og internationale partnere. Interesseret?
“Jeg tror på mennesker, der bringer sig selv i spil og bidrager til, at vi lykkes sammen. Orden i penalhuset giver os frihed til
at fokusere på det større billede og udvikle fremtidens infrastruktur services.” – Carin Warming, Head of Infrastructure
Du skaber sammenhæng i vores infrastruktur services
Stillingen er en del af Infrastruktur-teamet i Technology, hvor Service Delivery Managers, arkitekt- og datacenterprofiler
arbejder tæt sammen om en sikker, stabil og effektiv infrastruktur. Teamets fornemmeste opgave er at sikre en stabil og sikker
digital platform, som kolleger, kunder og forretningen er afhængige af hver dag.
Som Senior Service Delivery Manager skaber du sammenhæng og fremdrift på tværs af de infrastruktur services, der understøtter
forretningen. Du skaber overblik over leverancer, afhængigheder og prioriteringer og sikrer, at beslutninger bliver omsat til
handling. Samtidig er du bindeleddet mellem tekniske specialister, interne stakeholders og internationale leverandører, hvor du
sikrer sammenhæng mellem forretningens behov, de tekniske muligheder og de aftalte leverancer.
Dine kerneopgaver bliver at:
Du skaber resultater gennem relationer, struktur og initiativ
For at skabe værdi i rollen kombinerer du forståelse for moderne infrastruktur med solid service management og et strategisk fokus
på den samlede leverance. Du ser sammenhænge på tværs af datacenter, netværk, platforme og cloud-infrastruktur og kan omsætte
indsigter, afhængigheder og prioriteringer til tydelige beslutningsoplæg.
Du trives med ansvar og opsøger den viden, der skal til for at komme videre. Når kompleksiteten stiger, bryder du den ned, skaber
klarhed og hjælper andre med at se næste skridt. Du bygger troværdige relationer på tværs af specialister, ledelse og
leverandører, udfordrer konstruktivt og følger beslutninger til dørs.
Den ideelle kandidat kan se sig selv i dele af følgende:
- Har opbygget faglig tyngde inden for service delivery, service management, infrastruktur eller anden tværgående
leveranceledelse og har en solid forståelse for ITIL-baseret service management fx capacity, patch, lifecycle, incident,
problem, change og demand management.
- Forstår, hvordan aftaler, SLA’er, økonomi og leverandørperformance hænger sammen, og bruger den indsigt til at løfte
leverandørdialogen, prioritere rigtigt og modne samarbejdet over tid.
- Har erfaring med at skabe overblik, fx via ServiceNow og Jira, følge op på leverancer og udvikle roadmaps, der omsætter data,
behov og afhængigheder til konkrete forbedringer.
- Kommunikerer åbent og imødekommende, opbygger velfungerende relationer og tager ejerskab for at skabe fremdrift og følge
beslutninger til dørs.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser mellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og et
effektivt netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi
udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der
forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Infrastruktur-teamet består af kolleger med forskellige faglige specialer, som samarbejder tæt og sparrer med hinanden. Tonen er
uformel, ambitionerne er høje, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tillid, frihed og ansvar. Her er der plads til
at udfordre med respekt, tage initiativ og være med til at udvikle både løsningerne og måden, vi arbejder på.
Du kan læse mere om Technology i Telenor her.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, teamet eller Telenor som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of Infrastructure,
Carin Warming på cwa@telenor.dk eller tlf. 60 50 70 06.
Kan du se dig selv i rollen, søger du nemt via linket på siden. Vi vil se frem til at modtage dit CV samt et par ord om din
motivation i ansøgningsskemaet senest den 1. november 2026.
Viertelenor