Senior System- og Applikationsadministrator
ExtOm tjänsten
Vil du arbejde med drift, fejlsøgning og videreudvikling af forretningskritiske systemer i et komplekst applikationslandskab? Som
Senior System- og Applikationsadministrator i Telenor er du med til at sikre stabil, sikker og professionel drift af vores
applikationer og tekniske platforme. Du får ansvar for egne systemer og en vigtig rolle i den fortsatte udvikling og forbedring af
vores driftsmiljøer. Samtidig får du mulighed for at arbejde i et komplekst telco-miljø, hvor driftsstabilitet er afgørende, og
hvor de løsninger, du arbejder med, understøtter kritiske funktioner for vores kunder. Du bliver en del af et erfarent og fagligt
stærkt DevOps-team, hvor videndeling, sparring og lysten til at finde bedre løsninger er en naturlig del af hverdagen.
Interesseret?
"De bedste løsninger opstår ofte hos dem, der arbejder tættest på udfordringerne. For mig handler god ledelse om at skabe retning,
være tilgængelig, når der er behov for sparring, og give teamet plads til at udfolde deres faglighed."
– Martin Hviid Andersen, Head of Tech DevOps
Stabil drift i et komplekst og forretningskritisk applikationslandskab
Du bliver en del af Tech DevOps-teamet i Technology divisionen, som har ansvaret for en række centrale applikationer og tekniske
platforme der understøtter Netværk og IT i Telenor. Teamet arbejder i et komplekst telco-miljø med mange teknologier,
integrationer og systemmæssige afhængigheder, hvor robusthed og høj driftsstabilitet er afgørende for både forretningen og vores
kunder.
Som Senior System- og Applikationsadministrator får du en bred teknisk rolle, hvor hverdagen spænder fra drift og fejlsøgning til
løbende forbedringer og modernisering af vores platforme. Her får du mulighed for både at løse komplekse tekniske udfordringer og
bidrage til udviklingen af vores driftsmiljøer.
Du kommer blandt andet til at:
Teknisk bredde og solid driftsforståelse
Rollen kræver evnen til at skabe overblik i et komplekst miljø med mange afhængigheder, hvor tekniske udfordringer ofte skal løses
på tværs af systemer og platforme. Erfaring fra system-, applikations- eller produktionsdrift giver et godt afsæt for at navigere
mellem den daglige drift, fejlsøgning, ændringer og de løbende forbedringer af vores platforme.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig end den tekniske forståelse og praktiske erfaring. Det afgørende er et væsentligt
driftsteknisk fundament, evnen til at tage ejerskab og en struktureret tilgang til problemløsning. Miljøet spænder over mange
forskellige platforme og løsninger, og det er derfor ikke afgørende at kende dem alle på forhånd. Som person er du nysgerrig og
motiveres af at forstå, hvordan systemer og teknologier spiller sammen. Du tager ejerskab for de løsninger, du arbejder med, og
trives med at sætte dig ind i nye områder, udfordre det eksisterende og omsætte erfaring til konkrete forbedringer, der løfter
kvaliteten i driften.
Du vil sandsynligvis kunne genkende dig selv i flere af følgende områder:
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som
kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og
praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Du kommer til at indgå i et team, med mange forskellige kompetencer som
arbejder på tværs af vores kommercielle og tekniske områder.
Der venter dig 14 Fantastiske forbindelser i Tech DevOps-teamet, hvor mange har været en del af Telenor gennem flere år. Det har
skabt et miljø med høj faglighed, stor erfaring inden for drift, applikationer og infrastruktur samt en kultur præget af
videndeling, sparring og hjælpsomhed. Teamet er kendetegnet ved en rolig og nørdet tilgang til arbejdet, hvor man gerne deler
erfaringer, sparrer om tekniske udfordringer og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger. Kulturen er uformel, og der er
plads til både faglig fordybelse, nye idéer og et tæt socialt fællesskab.
Du kan læse mere om Technology i Telenor her.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Tech DevOps, Martin Hviid Andersen på MHAN@telenor.dk
eller tlf. 60507085.
Er du vores nye Fantastiske forbindelse søger du nemt stillingen via linket her på siden. Vi skal blot bruge dit CV, og et par ord
om din motivation gennem vores ansøgningsskema.
Bemærk, at det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Viertelenor
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil: