Incident Manager
OK a.m.b.a.Om tjänsten
Vi søger en erfaren Incident Manager, der vil være med til at sikre stabile og forretningskritiske IT-services hos OK. Du får en
central rolle i vores IT-organisation, hvor du sikrer tværgående koordinering, opfølgning og en struktureret håndtering af
incidents med fokus på at minimere påvirkningen af vores brugere, kunder og forretning.
Mere om jobbet
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre en ensartet og velfungerende Incident Management-praksis på tværs af IT. Her
arbejder du tæt sammen med Service Desk, infrastrukturspecialister, applikationsteams, leverandører, ledelse og OK's forretning
for at sikre fremdrift, kvalitet og rettidig håndtering af incidents.
Rollen har fokus på koordinering, opfølgning, rapportering og løbende forbedringer. Du arbejder tæt sammen med vores ITSM-team,
som ejer og videreudvikler Incident Management-processen, samt vores operative Major Incident Managers. Din opgave bliver at
understøtte, at processen er forankret og efterleves i organisationen, og at erfaringer og data omsættes til konkrete
forbedringer.
Dine primære ansvarsområder:
- Bidrage med faglig sparring og konkrete input til forbedring af processer, procedurer og governance samt sikre, at Incident
Management er forankret i IT-organisationen.
- Initiere og facilitere tværgående forbedringstiltag med fokus på stabilitet, kvalitet og brugeroplevelse i samarbejde med
procesejer og relevante teams.
Ejerskabet for Incident Management-processen ligger i ITSM-teamet. Rollen er en taktisk hands-on funktion, der sikrer den løbende
opfølgning, bidrager med faglig sparring og forbedringsinput og understøtter, at processen er forankret og efterleves i
IT-organisationen. Rollen fungerer ikke som operativ Major Incident Manager - den operative håndtering af Major Incidents
varetages af udpegede Major Incident Managers i en dedikeret rotationsordning.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med Incident Management fra en mellemstor eller større IT-organisation og en solid
forståelse for ITIL og IT Service Management. Du kender værdien af tydelige processer og ved, hvordan god koordinering og
opfølgning bidrager til stabil drift og gode brugeroplevelser.
Du har erfaring med ITSM-platforme og er vant til at arbejde med incidentdata, KPI'er og rapportering. Samtidig har du forståelse
for samspillet mellem IT og forretning og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlinger.
Som person er du struktureret, analytisk og god til at bevare overblikket – også når tempoet er højt, og flere opgaver kræver din
opmærksomhed.
Du trives i en rolle med mange samarbejdsflader og formår at skabe fremdrift gennem tydelig kommunikation, gode relationer og
faglig gennemslagskraft. Du tør udfordre eksisterende arbejdsgange konstruktivt og motiveres af at finde løsninger, der gør
hverdagen lettere for både kolleger og brugere.
Det er vigtigt for os, at du tager ansvar og følger dine opgaver til dørs, men også at du værdsætter samarbejde og ved, at de
bedste resultater skabes i fællesskab.
Det får du hos os
Skal du være vores nye Incident Manager?
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du skaber overblik, sikrer fremdrift og bidrager til en endnu mere stabil IT-drift? Så glæder
vi os til at høre fra dig!
Send dit CV og fortæl os kort, hvorfor du har lyst til at blive en del af OK.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, IT User Services, Tina Benvenutta Larsen, på
tlf.nr.: 5138 9818.
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil: