Om tjänsten
Måske har du udviklet en AI-agent, bygget en applikation i Lovable, lavet automatiseringer i n8n eller eksperimenteret med Codex,
Claude, Copilot Studio eller andre AI-værktøjer. Det vigtigste er ikke, hvilke værktøjer du har brugt, men at du er nysgerrig,
tager initiativ og har lyst til at omsætte idéer til konkrete løsninger.
Bliv en del af vores Product Management-team
I B2B Product Management hos OK søger vi en ambitiøs studentermedhjælper, der har lyst til at tage ansvar for at udvikle og
implementere AI-løsninger med reel forretningsværdi. Du får mulighed for at arbejde med konkrete løsninger, der bliver brugt af
kolleger, kunder og forretningen, og du får stor frihed til selv at identificere muligheder, udvikle idéer og føre dem ud i livet.
Vi lærer dig Product Management i praksis, fra kundeindsigt og prioritering til kommercialisering og produktudvikling. Til gengæld
forventer vi, at du udfordrer os på, hvordan AI kan gøre vores produkter, processer og kundeoplevelser endnu bedre.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Du får stor indflydelse på, hvilke AI-løsninger vi udvikler, og mulighed for selv at præge, hvordan vi bruger AI i Product
Management.
Om dig
Du brænder for AI og er nysgerrig på, hvordan ny teknologi kan skabe værdi for både kunder og forretningen. Du har allerede prøvet
kræfter med at bygge dine egne AI-løsninger, enten gennem dit studie, et studiejob eller egne projekter, og du motiveres af at
omsætte idéer til noget, der virker i praksis.
Du behøver ikke være programmør eller have erfaring med Product Management. Det vigtigste er, at du kan bygge løsninger ved hjælp
af AI og har lyst til at eksperimentere, lære nyt og omsætte idéer til noget, der skaber værdi.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Hvad tilbyder vi?
Du får en rolle, hvor du både kan bringe dine eksisterende AI-kompetencer i spil og udvikle dig inden for Product Management. Vi
tror på, at vi kan lære meget af hinanden, og at de bedste løsninger opstår, når ny teknologi møder forretningsforståelse.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ud over dit CV vil vi gerne høre om én AI-løsning, du selv har bygget. Fortæl kort, hvilket problem du ønskede at løse, hvilke
værktøjer du brugte, og hvad du lærte undervejs. Du må meget gerne vedlægge et link, et screenshot eller en kort demo af din
løsning.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mads Bolkjær Winther, Senior Director, Product Management, Erhverv, på
tlf.nr.: +45 60759583.