Om tjänsten
ER DU VORES NYE MARKETINGKOLLEGA MED ET KREATIVT MINDSET OG PASSION FOR FILM OG SERIER?
Som Creative Campaign Manager bliver du en central del af marketingteamet på Viaplays kontor i København, et team med højt
engagement, godt humør og stor passion for det indhold, vi arbejder med. Her vil du være ansvarlig for markedsføringen af vores
indkøbte film og serier fra internationale studier med en koordineret indsats på tværs af paid, owned og earned media.
I rollen som Creative Campaign Manager er du ansvarlig for kampagneplanlægningen fra A-Z. Du forstår dig på målgruppen og arbejder
indsigtdrevet, og du kan drive både det kreative arbejde og medieplanlægningen. Slutteligt, optimerer og evaluerer du kampagnen på
klart-defineret KPI’er, så du hele tiden bliver klogere på din målgruppe og kan løbende forbedre din kampagneplanlægning og
- eksekvering.
Nogle gange kommer du selv frem med det stærke koncept, andre gange vil det være dine kolleger. Uanset hvad skal du kunne rulle
konceptet ud og få det til at leve på tværs af platforme og kanaler. Og det vil du gøre sammen med kollegaer fra PR, SoMe,
Viaplays sportsafdeling samt vores kreative bureau i London og relevante partnere.
ANSVARSOMRÅDER
Dit primære ansvar bliver fokuseret omkring kampagner på tværs af film og serier, det betyder bland andet at du:
- Planlægger og gennemfører marketingkampagner i egne, betalte og fortjente mediekanaler baseret på Viaplays prioriteter og
strategi for Danmark.
- Arbejder tæt sammen med kollegaer på tværs af huset, bl.a. inden for PR, SoMe samt med vores kreative bureau i London og
eksterne produktionsselskaber.
HVEM LEDER VI EFTER?
Først og fremmest er du vild med film og serier! Du har helt styr på de nyeste film, men har dine klare favoritter, og du har nok
også en holdning til, hvad du mener er værd at se. Du skal kunne markedsføre det hele.
Du er kreativ og nysgerrig men også struktureret og strategisk. Du kan omdanne data til målgruppeindsigter og omsætte det til et
kreativt koncept, der ikke kun fungerer i teorien men også i praksis. Du har overblik og du trives med at samle forskellige
mennesker om en fælles opgave og sikre fremdrift. Samtidig er du en naturlig holdspiller, der tager initiativ og bygger gode
relationer – både internt og eksternt.
VI LEDER EFTER DIG, SOM HAR:
- Erfaring med at udvikle kreative brief og at bistå udviklingen og produktion af kreativt materiale som fx keyarts, video,
billeder og tekst.
Kendskab til det danske TV-/streamingmarkedet og mediemarkedet generelt er en fordel, men ikke et krav.
Lyder det som en spændende udfordring, så send os dit CV og en ansøgning senest d. 18. oktober. Ansættelsessamtaler holdes løbende
og derfor kan jobopslaget blive taget ned før deadline. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!
HOS VIAPLAY GROUP UNDERHOLDER VI MILLIONER AF MENNESKER HVER ENESTE DAG GENNEM VORES STREAMINGTJENESTER, RADIONETVÆRK OG
TV-KANALER. VI TROR PÅ INDHOLDETS STYRKE, IKKE KUN SOM EN MÅDE AT FORTÆLLE HISTORIER OG BERØRE MENNESKERS LIV PÅ, MEN OGSÅ SOM EN
MÅDE AT UDVIDE HORISONTER OG ÅBNE NYE VERDENER. VI LEDER EFTER DE BEDSTE TALENTER TIL AT VÆRE MED PÅ VORES REJSE. LIGE NU SØGER VI
EN CREATIVE CAMPAIGN MANAGER TIL VORES KONTOR I KØBENHAVN.
TRYK PÅ PLAY I DAG
Hvis dette lyder som den rette udfordring for dig, så send os din ansøgning ved at vedhæfte dit CV her. Du er også velkommen til
at inkludere et link til din LinkedIn-profil.
Vi modtager desværre ikke ansøgninger via e-mail, så sørg for at søge gennem vores rekrutteringssystem. Har du spørgsmål til
stillingen, er du dog meget velkommen til at kontakte os.
Vil du vide mere om, hvem vi er, og hvad vi laver? Besøg vores karriereside, eller følg os på Instagram. Vi er kun få klik væk!
Karriereside: https://careers.viaplaygroup.com/