Specialkonsulent til forskningsadministration i Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA)
Aalborg UniversitetOm tjänsten
Vi søger en proaktiv og engageret projektkoordinator til en central rolle i CAISAs sekretariat. Stillingen er en fast
fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026. Dine arbejdsopgaver Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i
Samfundet søger en projektkoordinator til centrets sekretariat. I stillingen får du en central rolle i den administrative
understøttelse af forskning, forskningssamarbejder og centrets strategiske udvikling. Du får din daglige arbejdsplads på Aalborg
Universitet Innovate i Aalborg Øst og indgår i et tæt samarbejde med centrets ledelse og de øvrige medarbejdere i sekretariatet.
Stillingen er organisatorisk forankret ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi, CREATE. En væsentlig del af stillingen
består i at koordinere og videreudvikle centrets fellowshipprogram, herunder bidrage til programmets strategiske retning. Du
sikrer sammenhæng i forløbene for de tilknyttede fellows, fra ansøgning og udvælgelse til onboarding og løbende opfølgning. Du
bliver en vigtig kontaktperson for fellows og bidrager til at skabe gode rammer for både det faglige og sociale fællesskab omkring
programmet. Du planlægger, koordinerer og gennemfører centrets månedlige forskningsseminarer samt øvrige møder, workshops og
faglige arrangementer. Herudover udarbejder du referater, rapporter og anden dokumentation, som understøtter centrets arbejde. Du
varetager også administrative opgaver inden for økonomi- og budgetopfølgning, bidrager til opbygningen og driften af CAISA Hub i
Aalborg og løser forskningsunderstøttende opgaver på tværs af centrets aktiviteter. Stillingen giver dig mulighed for at få
indflydelse på, hvordan administrative arbejdsgange, samarbejdsformer og aktiviteter udvikles i takt med centret. Dine kompetencer
Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne erfaring med forskningsadministration eller anden forskningsunderstøttelse, for
eksempel fra et universitet, en offentlig organisation eller en forskningsnær organisation. Du kan arbejde analytisk med komplekse
opgaver og omsætte mange samtidige input til klare processer, overskuelige planer og relevant opfølgning. Du kommunikerer klart og
præcist på dansk og engelsk, både når du samarbejder med forskere og ledelse, og når du udarbejder skriftligt materiale. Du har
sans for detaljen, samtidig med at du kan bevare overblikket over opgaver, tidsfrister og afhængigheder. Det er vigtigt, at du kan
arbejde systematisk og selvstændigt, tage ansvar for fremdrift og løbende afstemme dine prioriteringer med dine nærmeste
samarbejdspartnere. Du får mange kontaktflader i rollen og skal derfor trives med at samarbejde med mennesker med forskellige
faglige perspektiver og arbejdsformer. Du møder andre imødekommende, følger op på aftaler og kan håndtere opgaver, der opstår med
kort varsel, uden at miste blik for de aktiviteter, som allerede er planlagt. Hvem er vi Det Nationale Center for Kunstig
Intelligens i Samfundet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af fagdiscipliner for at skabe viden om kunstig intelligens
og dens betydning for samfundet. I sekretariatet understøtter vi centrets forskningsmiljø, aktiviteter og samarbejder og arbejder
tæt sammen med forskere, ledelse og eksterne aktører. Du bliver en del af et internationalt og tværfagligt miljø, hvor du får en
synlig rolle i at skabe gode rammer for forskning og faglig udveksling. Vi samarbejder tæt i hverdagen, deler viden og giver plads
til, at den enkelte kan præge sine opgaver. Stillingen rummer gode muligheder for faglig udvikling gennem samarbejde med
anerkendte forskere og gennem deltagelse i centrets aktiviteter, seminarer og strategiske arbejde. CAISA har aktiviteter i både
Aalborg og København. Stillingen er placeret i Aalborg Øst på AAU Innovate. Der vil forekomme møder og seminarer i København. Link
til hjemmesiden: https://caisa.dk/. Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke
faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen - CV - Eksamensbevis - Evt.
relevante bilag Du kan læse mere om krav til din ansøgning her. Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem,
som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende
samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge
stillingen. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst
i opslaget. Der afholdes samtaler i uge 45. Øvrige informationer Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici
forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. Løn- og ansættelsesvilkår Du
ansættes og aflønnes efter overenskomsten for akademikere i staten med indplacering som specialkonsulent. Der er mulighed for
forhandling af kvalifikationstillæg. Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med
rekruttering - Akademiske (AC-TAP). Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Specialkonsulent”. Der er 3 måneders
gensidig prøvetid i stillingen.
Krav- & nyckelordscheck
Identifierade kompetenser & krav i annonsen:
Har du någon av dessa kompetenser? Klicka på ett ord för att lägga till det i din profil: