Er du en resultatorienteret og ambitiøs salgsprofil, der brænder for at opdyrke nye relationer og få foden indenfor hos nye kunder? Så er det måske dig, AM har brug for. Hos Aller Media skal du ikke bare sælge ét produkt. Med brands som Billedbladet, Femina, Se og Hør m.fl. får du mulighed for at sammensætte løsninger der præcis passer til kundens behov lige fra print og digital til video, lyd og events. Som vores nye Agency & Client Manager har du ansvaret for samarbejdet med udvalgte mediebureauer og direkte kunder i Danmark. Du er den primære kontakt – og det er dig, der sætter retningen, ligesom du vil sætte dit præg på, hvordan vi vækster på det danske marked. Rollen Du sælger aldrig via én kanal. Du skal præsentere løsninger, der kombinerer flere brands og flere kanaler, og du får plads til at tænke kreativt, når du sætter dem sammen. Det kan være en kampagne, der starter i Femina på print, forlænges med native indhold digitalt, og afsluttes med et event eller en lydproduktion. Det er en udpræget opsøgende rolle. Vi lægger stor vægt på, at du trives med at bygge nye relationer op fra bunden, banke på nye døre og skabe forretning, hvor den ikke fandtes før. Dine primære opgaver: * Udvikle og eje partnerskabet med de udvalgte mediebureauer * Skabe vækst på de eksisterende kundekonti * Drive nysalg gennem aktiv, opsøgende prospektering og skarpe pitches * Omsætte data og indsigter om kunden, markedet og vores medier til konkrete, dokumenterede løsningsforslag * Rådgive bureauer og direkte kunder om integrerede tværmedieløsninger på tværs af print og digital Din profil De bedste idéer bygger på indsigt. Og du har evnen til at forstå kundens forretning, deres marked og konkurrenter, og bruger det sammen med viden om, hvordan vores medier og formater flytter noget for kunden, til at sætte den rigtige løsning sammen Herudover forventer vi, at du: * allerede har snuset til bureauverdenen og er nu klar til at tage springet til et større bureauansvar * er nysgerrig på data og indsigter og bruger dem aktivt til at kvalificere dine anbefalinger * først og fremmest trives med opsøgende salg og motiveres af at skabe nye kundeforhold fra bunden * kender reklameformaterne i både print og digital, herunder display og native advertising * har et stærkt kommercielt drive og en dokumenteret evne til at nå dine salgsmål * er en stærk relationsskaber og en skarp forhandler Derudover har du et godt blik for samarbejde på tværs af organisationen. Det, du bliver en del af: Hos Aller Media distribuerer vi hver uge tusindvis af magasiner og ugeblade til forhandlere over hele landet – ja, i hele Norden. Du får dermed en nøglerolle i en nordisk salgsorganisation med fokus på det danske marked. Du bliver en del af et team på 15 personer, som har en åben og samarbejdsorienteret kultur, hvor vi deler viden, fejrer succeser og lærer af vores fejl Du får din daglige gang i Aller Huset på Havneholmen – centralt placeret i København lige ud til vandet. Vi glæder os til at høre fra dig Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Sales Manager, Jacob Wæver: jacob.waever@aller.com.
VIL DU HAVE EN HVERDAG I ET AF DANMARKS STØRSTE MEDIEHUSE, HVOR DU KAN FÅ INDSIGT I OG UDVIKLE DINE KOMPETENCER INDEN FOR KOMMUNIKATION OG LIVSSTIL? Og vil du lære at producere indhold til forskellige magasiner og ugeblade? Så er en praktikplads på Allers livsstilsredaktion det helt rigtige. Vi søger fire praktikanter til et ophold på mellem fire og seks måneder med start i januar 2027. Pladserne bliver fordelt, så man enten primært vil sidde med mode-, mad-, boligstof eller digitalt. På livsstilsredaktionen står vi blandt andet for alt mode-, skønheds-, bolig- og madstof i femina, Spis Bedre, ISABELLAS, SØNDAG og Allers andre ugeblade og holder også styr på kreastoffet, rejseartikler og havesager foruden de længere artikler. Redaktionen består af 18 ansatte fordelt på fastansatte, praktikanter og studentermedhjælpere. Du vil komme til at prøve kræfter med at: · Idéudvikle vinkler, lave moodboards og efterfølgende finde produkter til forskellige typer sager inden for vores fagområder. · Skrive notestof og småtekster. · Finde arkivstof og nyt stof frem til ugebladenes sager. · Lære digitale discipliner såsom SoMe, SEO og nyhedsbreve (den digitale stilling) · Deltage i ugentlige redaktionsmøder med efterkritik og idéudvikling. · Forefaldende arbejde i forbindelse med den daglige drift. Du bliver en del af en udviklende og kreativ arbejdsplads Vi er en meget udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor kreativitet, faglighed, selvstændighed og samarbejde er i højsædet. Som praktikant får du mulighed for at arbejde med livsstilsstof både i tekst og billeder. Du vil få forskellige ad hoc-opgaver, men primært faste opgaver, så du får et godt indblik i arbejdet på en redaktion og dets mange facetter. Her er du med i produktionen fra første arbejdsdag og får fra start ansvar for dine egne sager. Du får forståelse for, hvordan man laver livsstilsstof fra idé til en færdig historie. Vores arbejde på tværs af udgivelser gør dig stærk i brand-DNA og i at vinkle til specifikke målgrupper. Du skal gerne: · Have flair for at skrive og også gerne være god til at vinkle. · Kunne arbejde selvstændigt. · Have æstetisk sans. · Være struktureret og kunne holde overblik over dine arbejdsopgaver. · Have interesse for livsstilsstof såsom mode, bolig og mad. · Du læser højst sandsynligt dansk, kommunikation eller en visuel uddannelse. Det praktiske · Vi søger fire praktikanter til et ophold på cirka et halvt år med start januar 2027. · Alt efter uddannelsessted vil du typisk være hos os 30-37 timer om ugen med mulighed for flekstid, skoledage etc. Din uddannelse skal være SU-berettiget under praktikopholdet. Vi tilbyder desuden: · God (gratis) kantineordning, hvor vi spiser sammen. · Udsigt til vand til alle sider med beliggenhed lige bag Fisketorvet i København. · Et uformelt miljø med fredagsbar og sommerfest for husets over 300 ansatte. Vi glæder os til at høre fra dig Er du interesseret i praktikopholdet, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ser derfor frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte mediechef Cecilie Møller Rasmussen: cecilie.rasmussen@aller.com
Compare hiring history, company facts and open roles.