Har du blik for detaljen og interesse for fødevarelovgivning? Vil du sikre, at produkter, emballager og specifikationer lever op til kravene fra kunder og myndigheder? Danpo søger en struktureret specialist til arbejdet med fødevarelovgivning, produktinformation, mærkning og kundekrav. Som lovgivningsansvarlig bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre, at produkter på tværs af vores fabrikker i Danmark – både forædlede og rå produkter – lever op til gældende lovgivning. Du får en central rolle på tværs af organisationen og arbejder tæt sammen med produktion, salg, produktudvikling og kunder. Du får blandt andet ansvar for: · Holde dig opdateret på fødevarelovgivningen og formidle relevante ændringer til organisationen. · Håndtere lovgivningsmæssige eksportkrav · Udarbejde ingredienslister og beregne næringsværdier · Korrekturlæse og godkende ny emballage · Vedligeholde produkt- og pakkespecifikationer · Udarbejde produktspecifikationer til danske og internationale kunder · Udfylde kundespecifikationer og spørgeskemaer · Samarbejde med produktudvikling og salg om kundeforespørgsler og kvalitetsmæssige spørgsmål. Du vil passe godt ind i rollen, hvis du: · har erfaring inden for fødevareindustrien samt er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære · arbejder løsningsorienteret, tager ejerskab og driver selvstændigt dine opgaver · motiveres af ansvar og løbende faglig udvikling i et miljø med høje kvalitetsstandarder · kommunikerer åbent, konstruktivt og tillidsvækkende på tværs af organisationen. · har et skarpt blik for detaljer og modet til at påpege forhold, der kræver opmærksomhed eller handling. · kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk · har en relevant uddannelse inden for fødevarer (kemi, mikrobiologi, procesteknologi eller lignende). En vigtig rolle i Danpos kvalitetsarbejde Danpo har et kompromisløst fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed i hele værdikæden og følger lovgivning, specifikationer, standarder og brancheretningslinjer. Du bliver en del af en fagligt stærk kvalitetsorganisation, hvor vi deler viden og finder løsninger, der både opfylder kravene og virker i praksis. Stillingen er uden personaleansvar, men med tydeligt fagligt ansvar og bred kontaktflade. Arbejdsstedet er Danpo i Aars, og du refererer til Quality Manager Raw. Træd ind i en stilling med kød på Som en del af en stor international koncern har Danpo fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Vil du vide mere om vores kultur og arbejde med dyrevelfærd, kan du læse om vores familiegårde og se Danpo-filmen "Vi er Danpo". Lyder jobbet som noget for dig? Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Niss på +45 30184028 eller via e-mail på mette.niss@danpo.dk. Vi ser frem til at høre fra dig. Danpo – en del af Nordens største fjerkrækoncern Danpo A/S er en del af Scandi Standard, der er noteret på Nasdaq Stockholm og er Nordens største virksomhed inden for forarbejdning af kylling. Koncernen har en stærk markedsposition og en årlig omsætning på cirka 10 milliarder kroner. Vi arbejder løbende på at løfte standarden for kylling inden for alle områder.
Mekaniske teknikere til vedligehold Vil du være med til at sikre, at vores maskinpark er produktionsklar og kører stabilt året rundt? Er du løsningsorienteret og optaget af at forebygge og minimere driftsstop? Så er du måske en af de to mekaniske teknikere, vi søger til tiltrædelse snarest muligt. Er jobbet noget for dig? I produktionen i Aars bliver du en del af vedligeholdsafdelingen og får dygtige mekanikere, elektrikere, smede, automatikteknikere og lærlinge som kolleger. Vi servicerer og vedligeholder hele produktionsprocessen – fra slagteri til detailpakning og palletering. Maskinparken består blandt andet af hel- og halvautomatiske slagterimaskiner samt robotter. Vi har også en forsyningscentral med køle-, kedel-, ventilations- og vandforsyningsanlæg. Anlæggene skal køre stabilt døgnet rundt, så produktionen kan følge planen. Dine vigtigste opgaver bliver derfor at: · foretage fejlfinding og udbedre akutte produktionsstop · udføre forebyggende vedligehold efter maskinleverandørernes planer · indgå i en turnusordning, da Teknisk Afdeling er bemandet døgnet rundt · få en grundig oplæring af erfarne kolleger, der kender Danpo og produktionen Udvikl dig sammen med os Du får en varieret og selvstændig hverdag i et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer din faglige udvikling og tilbyder blandt andet relevante kurser. Samtidig får du frihed til at planlægge dit arbejde og tage ansvar for dine opgaver. Der er flere mulige veje ind i stillingen. Det vigtigste er, at du er teknisk stærk, arbejder selvstændigt og kan prioritere dine opgaver. Du er nysgerrig, systematisk og motiveres af at finde og løse fejl. Vi ser desuden gerne, at du har: · erfaring fra en lignende stilling, gerne i fødevareindustrien, men det er ikke et krav · en teknisk uddannelse som eksempelvis smed, mekaniker, automatiktekniker eller tilsvarende · lyst og evne til at sætte dig ind i forskellige maskiner, anlæg og processer · godt humør og trives med en uformel omgangstone og en god portion værkstedshumor Som medarbejder hos Danpo bliver du desuden omfattet af vores attraktive sundhedsforsikring. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med varierede opgaver og flere medarbejdergoder. Du får blandt andet adgang til kantine- og frugtordning samt padelbaner på vores lokationer i Aars og Farre, som du frit kan bruge sammen med kolleger, familie eller venner. Træd ind i en stilling med kød på Som en del af en stor international koncern har Danpo fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Vil du vide mere om vores kultur og arbejde med dyrevelfærd, kan du læse om vores familiegårde og se Danpo-filmen "Vi er Danpo". Lyder jobbet som noget for dig? Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Jensen på +45 30184115 eller via e-mail på anders.jensen@danpo.dk. Vi ser frem til at høre fra dig. Danpo – en del af Nordens største fjerkrækoncern Danpo A/S er en del af Scandi Standard, der er noteret på Nasdaq Stockholm og er Nordens største virksomhed inden for forarbejdning af kylling. Koncernen har en stærk markedsposition og en årlig omsætning på cirka 10 milliarder kroner. Vi arbejder løbende på at løfte standarden for kylling inden for alle områder.
Kan du samle forretningen om én plan og skabe retning på tværs af værdikæden? Danpo Home Market etablerer en samlet S&OP-funktion og søger en erfaren S&OP Director, der kan skabe sammenhæng mellem salg, produktion, supply chain og økonomi. Du bliver en central del af ledelsesteamet med ansvar for at samle forretningen om et fælles, fremadskuende beslutningsgrundlag og omsætte data til klare prioriteringer og handling. Som S&OP Director får du det samlede ansvar for S&OP, planlægning, indkøb og logistik samt ledelsen af en funktion med 14 medarbejdere. Du skal opbygge den nye funktion, udvikle processer og organisation og etablere en stærk beslutningsrytme, der understøtter Danpo Home Market som én samlet forretning. DU SKABER RETNING MELLEM STRATEGI OG DRIFT Du får mandat til at etablere og modne en robust, tværgående S&OP-proces, der skaber balance mellem efterspørgsel, råvarer, produktionskapacitet, lager, kundeløfter og indtjening. Du skal etablere ét fælles planlægningsgrundlag og sikre, at beslutninger bliver truffet, forankret og fulgt til dørs. Samtidig udvikler du ledere og specialister og styrker en kultur med tydeligt ansvar og konsekvent opfølgning. Du får ledelsesansvar for en samlet funktion med 14 medarbejdere, herunder en Planning & Logistics Manager og en Head of S&OP. Organisationen omfatter indkøb og logistik, planlægning samt demand planning. DINE VIGTIGSTE ANSVARSOMRÅDER · Sætte mål og klare prioriteringer for S&OP, planlægning, indkøb og logistik. · Etablere governance, beslutningsfora og en fast S&OP-kadence med tydeligt ansvar og opfølgning. · Sikre en fremadskuende balance mellem efterspørgsel, produktionskapacitet, råvaretilgængelighed, lager og leveringsservice. · Udvikle og følge KPI’er for blandt andet forecastpræcision, leveringsservice, lager, gennemførelsesgrad og nedklassificering. · Skabe fælles ejerskab mellem salg, marketing, produktion, økonomi og supply chain. · Drive overgangen fra ordrebaseret til mere forecastdrevet planlægning. · Forankre M3 og Relex som fælles operationelt udgangspunkt og reducere parallelle regneark og manuelle processer. · Lede og udvikle funktionens ledere og specialister med tydelige forventninger, råderum og løbende feedback. · Drive udviklingen af data, automatisering og AI-understøttet planlægning, hvor det skaber reel forretningsværdi. EN TRANSFORMATION MED TYDELIGE AMBITIONER Danpo Home Market etableres som en selvstændig organisation, og S&OP-funktionen får en central rolle i at binde forretningen sammen. Planlægningen skal i højere grad være forecastdrevet, M3 og Relex skal være det fælles operationelle udgangspunkt, og kompleksitet, overskudsproduktion og nedklassificering skal reduceres gennem klare principper og konsekvente prioriteringer. Du kommer derfor ikke ind i en færdig løsning. Du får mulighed for at præge struktur, processer, samarbejdsform og teamets udvikling og for at skabe synlige resultater på tværs af hele værdikæden. EN LEDER MED BLIK FOR HELHEDEN Som medlem af ledelsesteamet tager du ansvar for den samlede forretning – ikke kun dit eget område. Du skaber resultater gennem ledere og specialister og etablerer de rammer, der gør organisationen i stand til at eksekvere hurtigt og konsekvent. Du er synlig, nysgerrig på hele værdikæden og tæt på både drift og mennesker. Du opbygger tillid, udvikler organisationen og følger op på aftalte resultater. Du står fast på prioriteringer og skaber samtidig involvering og følgeskab. Hos Danpo arbejder vi Better Together. Det betyder, at vi deler viden, udfordrer konstruktivt og finder løsninger på tværs. Du giver ledere og medarbejdere reelt ansvar og sikrer, at den samlede forretning kommer før lokale hensyn. HVEM ER DU? Du har dokumenteret erfaring med at drive S&OP eller en integreret supply chain-funktion i en produktionsvirksomhed, gerne inden for FMCG eller fødevarer. Du har arbejdet med hele S&OP-cyklussen – fra demand review og supply planning til levering hos kunden – og forstår både de kommercielle og operationelle konsekvenser af de beslutninger, der træffes. · Du har stærk erfaring med forecasting samt ERP- og BI-systemer – gerne Relex og M3 eller lignende. · Du forstår balancen mellem leveringsservice, produktionskapacitet, lagerbinding, spild og indtjening. · Du har solid erfaring med personaleledelse og med at udvikle både ledere og specialister. · Du skaber gennemslagskraft og driver forandringer gennem mennesker – også når interessenterne ikke refererer direkte til dig. · Du omsætter strategi til få, klare mål, træffer databaserede beslutninger og følger konsekvent op. · Du kommunikerer klart og pragmatisk og skaber ro og fremdrift i komplekse situationer. · Du tænker i hele værdikæden og prioriterer den samlede forretning frem for lokale hensyn. Du har en stærk systemforståelse og kan forankre fælles processer og arbejdsmetoder. Vi søger en moderne S&OP-leder, der faciliterer reelle beslutninger, skaber tydeligt ejerskab og omsætter data til handling. Du er samtidig nysgerrig på ny viden, metoder og teknologier og kan omsætte dem til konkrete forbedringer. BLIV EN DEL AF DANPO Danpo er en del af Scandi Standard, som producerer kyllingeprodukter på tværs af de nordiske markeder, Holland, Litauen og Irland. I Danmark har Danpo produktion i Aars og Farre samt kontorfaciliteter i Skanderborg. Hos os bliver du en del af en virksomhed med en lang historie, en stærk markedsposition og fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion. VI TILBYDER DIG · En central rolle med stor synlighed og et tydeligt forretningsmandat. · Mulighed for at opbygge og præge en samlet S&OP-funktion. · Tæt samarbejde med både den kommercielle og operationelle del af forretningen. · Ledelse af et fagligt stærkt team med centrale roller i Danpos værdikæde. · En international kontekst gennem Scandi Standard. · Et ambitiøst ledelsesfællesskab med korte beslutningsveje og fokus på tillid, udvikling og eksekvering. ER DU KLAR TIL EN STILLING MED KØD PÅ? Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi vurderer kandidaterne løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette profil. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Compare hiring history, company facts and open roles.