Hos os kommer du til at arbejde med grafisk produktion på tværs af nogle af Danmarks mest kendte brands og får mulighed for gradvist at tage mere ansvar for dine egne leverancer. Vi har omkring 60 studentermedhjælpere og studerende i huset, og gennem Studenterklubben bliver du en del af et fællesskab, hvor du møder andre på samme stadie i livet – fagligt og socialt. Om os og teamet Du bliver en del af vores Digital Operation team i Danske Lotteri Spil, hvor vi arbejder med grafisk produktion på tværs af brands som Lotto, Eurojackpot og Quick. Vi producerer materiale til mange forskellige kanaler og kontaktpunkter – fra CRM, sociale medier, app og øvrige digitale kanaler til materialer til vores fysiske salgskanaler. En vigtig del af vores arbejde handler om at omsætte kreative koncepter og eksisterende materiale til de mange formater og versioner, der skal bruges på tværs af vores brands og kanaler. Samtidig arbejder vi løbende med at udvikle vores produktionsprocesser, hvor både Adobe Creative Cloud, AI-værktøjer og nye teknologier er en naturlig del af hverdagen. Din rolle Du kommer til at hjælpe med den løbende grafiske produktion på tværs af vores brands og kanaler. Opgaverne vil blandt andet bestå i at producere, tilpasse og versionere grafisk materiale til forskellige kanaler og formater samt hjælpe med at færdiggøre eksisterende materiale. Du får dermed et bredt indblik i, hvordan grafisk materiale bliver produceret og eksekveret i en stor marketingorganisation. Du får en grundig introduktion til vores brands, visuelle identiteter og arbejdsgange, og efterhånden som du finder dig til rette, får du mulighed for at tage mere selvstændigt ansvar for dine opgaver. Det kommer du til at lave * Hjælpe med grafisk produktion på tværs af vores brands og kanaler * Tilpasse og versionere kampagnemateriale til forskellige formater og platforme * Arbejde med grafisk materiale til både digitale og fysiske kanaler * Tilrette og færdiggøre eksisterende materiale * Bidrage til kvalitetssikring og klargøring af grafiske leverancer * Arbejde med Adobe Creative Cloud og AI-værktøjer som en del af den grafiske produktion Opgaverne vil variere afhængigt af kampagner og behov, så du kommer til at arbejde med forskellige typer af grafiske opgaver og leverancer. Hverdagen hos os Du kommer til at arbejde i en marketingorganisation med mange forskellige fagligheder og får indblik i, hvordan kampagner og kommunikation bliver udviklet og eksekveret på tværs af brands og kanaler. Her er der plads til at stille spørgsmål, lære nye værktøjer og arbejdsmetoder og samtidig byde ind med dine egne idéer og perspektiver. Hvem er du? Du er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation, multimediedesign eller lignende – og vi ser gerne, at du har nogle år tilbage af din uddannelse. Det vigtigste for os er, at du har et godt visuelt blik, arbejder grundigt og har lyst til at lære. Du behøver ikke kunne det hele fra starten. * Du har interesse for grafisk produktion og visuel kommunikation * Du har arbejdet med Adobe Creative Cloud – eksempelvis Photoshop, Illustrator eller InDesign * Du har blik for detaljer og kan arbejde inden for en eksisterende visuel identitet * Du er struktureret og trives med at arbejde med forskellige typer af opgaver * Du er nysgerrig på AI og nye kreative værktøjer * Du er hjælpsom, nysgerrig og god til at samarbejde med andre Har du tidligere arbejdet med grafisk produktion gennem studiejob, praktik eller studieprojekter, er det et plus – men ikke et krav. Det er en forudsætning for stillingen, at du kan tale og læse dansk, da dansk anvendes som en fast del af de daglige arbejdsopgaver. Vil du være med til at underholde danskerne? Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 28. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Bentkjær på TRBE@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Majbritt Storm Lindegaard på MASB@danskespil.dk.
Hos os bliver du ikke bare "studentermedhjælperen", som får alle de kedelige opgaver. Du bliver en vigtig del af teamet, og i takt med at du lærer vores platforme og arbejdsgange at kende, får du mere ansvar og dine egne leverancer. Vi har omkring 60 studentermedhjælpere og studerende i huset, og gennem Studenterklubben bliver du en del af et fællesskab, hvor du møder andre på samme stadie i livet – fagligt og socialt. Om os og teamet Du bliver en del af CRM & Digital Operation i Danske Lotteri Spil, hvor vi arbejder med nogle af Danmarks mest kendte lotteribrands, blandt andet Lotto, Eurojackpot og Quick. CRM spiller en central rolle i vores kundekommunikation – fra onboarding og aktivering til fastholdelse, krydssalg og genaktivering. Vi arbejder løbende på at gøre vores kommunikation mere relevant, datadrevet og personaliseret og samtidig automatisere mere af den måde, vi arbejder på. Din rolle Du kommer især til at arbejde med den praktiske opsætning og eksekvering af vores CRM-kommunikation. Det betyder, at du kommer til at bygge emails i Salesforce Marketing Cloud, arbejde med copy og grafik, sætte kunderejser op og kvalitetssikre, at data, links, personalisering og indhold fungerer, inden kommunikationen går live. Du får en grundig introduktion til vores platforme og arbejdsgange. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på både den kommunikative og den mere tekniske del af CRM og har lyst til at forstå, hvordan data, systemer og indhold spiller sammen, når CRM-kommunikation bliver eksekveret i praksis. Efterhånden som du bliver fortrolig med platformen og vores arbejdsgange, får du mulighed for selv at tage ansvar for mindre kampagner og CRM-aktiviteter. Det kommer du blandt andet til at arbejde med * Være med til at sætte CRM-kampagner og kunderejser op, kvalitetssikre dem og sikre eksekvering i Salesforce Marketing Cloud * Skrive og tilpasse copy til emails og push – fx subject lines, preheaders, overskrifter, CTA'er og korte kampagnetekster * Arbejde med eksisterende templates og grafik og bidrage til løbende optimering * Bidrage til performanceopfølgning og læring fra vores CRM-aktiviteter * Bruge AI-værktøjer som en naturlig del af arbejdet med fx copy, kvalitetssikring og effektivisering af arbejdsgange Du vil samtidig få indblik i, hvordan data, segmentering, personalisering og automatisering hænger sammen og bruges til at skabe mere relevant kommunikation til den enkelte kunde. Du bliver del af et stærkt hold Du kommer tæt på kolleger med forskellige specialer inden for CRM, kunderejser, marketing automation, data, performance og content. Her er der plads til at spørge og byde ind med din egen vinkel – og du får mulighed for gradvist at opbygge stærke praktiske kompetencer inden for CRM. Hvem er du? Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx marketing, kommunikation, digital business, e-commerce, IT eller lignende og har interesse for CRM, digital marketing og marketing automation. Vi ser gerne, at du har et par år tilbage af dit studie, så du har mulighed for at udvikle dig i rollen og gradvist tage mere ansvar. Vi forventer ikke, at du allerede er ekspert i Salesforce Marketing Cloud. Til gengæld leder vi efter en person, der har lyst til at forstå både kommunikationen og systemerne bag den. * Du har flair for at skrive og kan formulere dig klart og præcist på dansk * Du interesserer dig for email marketing, kunderejser og digital kundekommunikation * Du er nysgerrig på marketingteknologi og har lyst til at lære systemer som Salesforce Marketing Cloud * Du arbejder struktureret og detaljeorienteret – også når du har flere opgaver i gang samtidig * Du er komfortabel med at arbejde i digitale systemer og har lyst til at forstå, hvordan data, segmentering og automatisering hænger sammen * Du tager ansvar for dine opgaver og reagerer, hvis noget ikke ser rigtigt ud * Du er nysgerrig, hjælpsom og god til at samarbejde på tværs af fagligheder Har du allerede arbejdet med email marketing, CRM, marketing automation eller lignende, er det en fordel, men ikke et krav. Vil du være med til at underholde danskerne? Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Vi læser ansøgninger løbende, så send den gerne allerede i dag – deadline er den 28. oktober 2026. Spørgsmål til stillingen? Ring eller skriv til Trine Bentkjær på TRBE@danskespil.dk. Spørgsmål til rekrutteringsprocessen går til HR Business Partner Majbritt Storm Lindegaard på MASB@danskespil.dk. Stillingen er placeret i en afdeling, hvor fremvisning af straffeattest er påkrævet for at overholde reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Straffeattesten skal derfor indhentes og uploades i rekrutteringssystemet inden 1. samtale, hvis du bliver indkaldt.
Hvem er vi? I Danske Spil udbyder vi spil til drømme og underholdning – og det er en god forretning for det danske samfund. Alt overskuddet sendes ud i samfundet som støtte til sport og frivillige foreninger. For at sikre, at vi også i fremtiden kan bidrage på samme niveau, har vi etableret Business Development & Innovation. Formålet er at udvikle nye spilprodukter, der ligger udenfor de traditionelle produkter og kundesegmenter. Vi måler vores succes på, hvad vi bringer i markedet – ikke på antallet af idéer. Vil du være med til at bygge nye produkter helt fra bunden – fra koncept til fuld lancering, med masser af indflydelse? Så læs videre. Det kommer du til at arbejde med Du er kreativ, kvalitetsbevidst og initiativrig, og du arbejder selvstændigt. Brugervenligt og konsistent digitalt design med høj detaljegrad er din styrke, og du trives med at arbejde helt ned i komponenter, states og flows. Samtidig har du en bred grafisk faglighed og løfter gerne opgaver ud over skærmen. Med et stærkt blik for både UI og UX ved du, at godt design ligger i de mange små beslutninger. Du kan sparre om retning og udfordre løsninger fagligt, og du motiveres af at få designet helt i mål. Dine vigtigste ansvarsområder bliver at: • Designe og videreudvikle digitale løsninger, brugerflows, UI og prototyper • Omsætte koncepter og visuelle identiteter til gennemarbejdede interfaces og grafisk materiale til kampagner, marketing, SoMe og print • Opbygge produktionsklare komponenter i Figma og videreudvikle vores designsystemer • Samarbejde tæt med udviklere og product owners og præsentere dine designs for stakeholders • Optimere løsninger gennem data, brugertest og kundeindsigt og bruge AI og nye designværktøjer til at effektivisere processen Det kommer du med Vi forestiller os, at du har minimum 6 års relevant erfaring i en designrolle. Du har styr på håndværket, blik for helheden og trives med både at nørde detaljerne og udfordre en løsning, når den kan blive bedre. Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk – såvel mundtligt som skriftligt. • Du er stærk i Figma, og Auto Layout, components, variants, variables og skalerbare komponentbiblioteker er en naturlig del af dit arbejde • Du er fortrolig med Adobe Creative Cloud og har erfaring med grafisk produktion til både digitale og trykte medier • Du motiveres af at videreudvikle og færdiggøre løsninger, ikke kun af at starte på et blankt lærred • Du har faglig tyngde og byder naturligt ind med sparring og konstruktive udfordringer • Du er nysgerrig, deler gerne din viden og trives i en stor organisation, hvor de bedste løsninger skabes på tværs af huset Vil du være med til at underholde danskerne? Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 28. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Business Development and Innovation Officer, Jeppe Juul-Andersen på JEJA@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Majbritt Storm Lindegaard på MASB@danskespil.dk.
Compare hiring history, company facts and open roles.