Vi søger en kommercielt stærk og forretningsorienteret Head of Commercial, der kan drive udviklingen af OiSTER og Flexii og omsætte kommercielle ambitioner til lønsom vækst. Du får en central lederrolle med ansvar for at udvikle attraktive produkter og priser, styrke vores værditilbud og øge kundeværdi og fastholdelse – med blik for både kundernes behov og forretningens lønsomhed. Du bliver en del af ledelsesteamet for 2nd Brands og refererer direkte til Director of OiSTER & Flexii. Du får ledelsesansvar for specialister inden for blandt andet Produkt & prissætning, kommerciel analyse go-to-market, produktopsætning og partnerskaber og samarbejder tæt med kolleger på tværs af Marketing, E-commerce, IT, Telemarketing og Kundeservice. Om rollen Du får ansvaret for at sætte den kommercielle retning og sikre, at vores produkter, priser og kundeinitiativer understøtter en konkurrencedygtig og sund forretning. Rollen kræver et stærkt analytisk og strategisk mindset. Du skal kunne omsætte data, kundeindsigter og markedsudvikling til velbegrundede beslutninger, identificere nye muligheder og prioritere de initiativer, der skaber størst værdi. Samtidig er du en tydelig leder, der udvikler dit team og skaber fremdrift gennem andre. Du formår at samle interessenter på tværs af organisationen, skabe fælles retning og sikre, at strategier bliver omsat til konkrete resultater. Dine ansvarsområder * Produkter og prissætning: Eje prisstrategi og produktportefølje – fra nye koncepter og business cases til add-ons, hardware og løbende forenkling af porteføljen – med balance mellem kundeværdi, konkurrenceevne og lønsomhed. * Kommerciel strategi: Sætte retning, prioritere initiativer og vurdere budget, forecast og KPI'er for brandenes kommercielle udvikling. * Kundevækst og fastholdelse: Drive value- og churn management på tværs af kundebasen med fokus på ARPU, margin og retention. * Lifecycle og kundeudvikling: Styre produktlivscyklus, kampagner og migreringer og udvikle kunderejser. * Partnerskaber: Eje de strategiske partnerskaber – i dag især streaming- og indholdspartnere – fra forhandling og kontrakter til opfølgning på commitments og kommerciel performance. * Analyse og forretningsindsigt: Anvende data og markedsindsigter til at identificere muligheder og kvalificere beslutninger. * Ledelse og udvikling: Lede, motivere og udvikle teamet med fokus på faglighed, ejerskab og resultater. * Stakeholder management: Skabe alignment og sikre effektivt samarbejde på tværs af organisationen. * Eksekvering: Sikre fremdrift fra kommercielle planer til implementering og målbare resultater. Hvem er du? Du har solid kommerciel erfaring og kan dokumentere resultater med at udvikle forretning, produkter eller kommercielle initiativer. Du kombinerer strategisk overblik med analytisk forståelse og evnen til at skabe resultater gennem andre. Vi forestiller os, at du: * Har erfaring med kommerciel udvikling, produktledelse, prissætning, eller et beslægtet område. * Har et stærkt analytisk mindset og bruger data aktivt til at træffe kommercielle beslutninger. * Forstår, hvordan attraktive produkter og priser skaber værdi for både kunderne og forretningen. * Har erfaring med at lede, motivere og udvikle medarbejdere. * Kan omsætte strategi til klare prioriteringer og konkrete resultater. * Har stærke stakeholder management-kompetencer og kan skabe følgeskab på tværs af organisationen. * Trives med ansvar, komplekse problemstillinger og skiftende prioriteter. * Har forståelse for digitale forretninger, kunderejser og kommerciel kundeudvikling. Erfaring med abonnementsforretninger er en klar fordel, da forståelse for kundeværdi, fastholdelse, churn og langsigtet lønsomhed er relevant for rollen. Erfaring fra telebranchen er dog ikke et krav. Det vigtigste er din kommercielle erfaring og din evne til at omsætte indsigt til konkrete resultater. Du bliver en del af noget helt særligt Hos OiSTER og Flexii bliver du en del af et lille hold med store ambitioner, masser af energi og en stærk tro på, at vi lykkes bedst sammen. Vi løfter i flok, spiller hinanden gode og har det sjovt undervejs. Vi er nysgerrige, elsker idéer, der udfordrer det eksisterende, og arbejder hurtigt på at gøre dem til virkelighed. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Carlsberg Byen, hvor der er plads til store ambitioner, nye idéer og faglig udvikling. Klar til at være med? Hvis du vil stå i spidsen for den kommercielle udvikling af OiSTER og Flexii, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.
Er du en erfaren e-commerce-profil med ledelseserfaring, kommerciel forståelse og lyst til at skabe flere salg online? Kan du sætte retning, udvikle mennesker og selv gå hands-on i vores digitale platforme og CMS? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos OiSTER & Flexii bliver du en del af en organisation med højt tempo, korte beslutningsveje og store ambitioner. Vores digitale kanaler spiller en central rolle i forretningen. Vi søger en leder, der kan udvikle vores e-commerce, optimere kundeoplevelsen og omsætte digitale muligheder, herunder AI, til konkrete salgsresultater. Din rolle som Manager, E-commerce & Digital Du får ansvaret for at drive udviklingen af vores e-commerce og digitale kanaler med et klart mål: at skabe vækst og øge salget online. Du bliver både leder, sparringspartner og en aktiv del af eksekveringen. Du skal kunne sætte retning og prioritere de rigtige initiativer, men du skal også selv kunne arbejde hands-on med vores digitale platforme og CMS, når det kræves. Du får samtidig en central rolle i at udnytte AI i vores digitale kanaler, både i kundeoplevelsen og i den måde, vi arbejder på i teamet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af Marketing, IT, Kundeservice og Telemarketing samt med eksterne partnere. Dine opgaver vil blandt andet være at: * Drive og optimere vores e-commerce med fokus på øget online salg og konvertering. * Udvikle den digitale kundeoplevelse og identificere nye kommercielle muligheder. * Identificere og implementere AI-løsninger, der styrker kundeoplevelsen og salget online, fx personalisering, anbefalinger, søgning og selvbetjening. * Bruge data, performance og kundeindsigt til at prioritere initiativer, der skaber målbare resultater. * Drive digitale projekter fra idé til implementering og sikre fremdrift. * Lede, coache og udvikle teamet, styrke vores digitale kompetencer og arbejdsmetoder og gå forrest i ansvarlig brug af AI i hverdagen. * Samarbejde med ledelsen og relevante interessenter om vores digitale strategi og roadmap. Hvem er du? Du har solid erfaring med e-commerce og ved, hvad der skal til for at skabe salg online. Du kombinerer kommerciel forståelse med teknisk indsigt og trives med både ledelse og praktisk eksekvering. Vi forestiller os, at du: * Har solid erfaring med e-commerce og dokumenterede resultater med at øge online salg og konvertering. * Har konkret, hands-on erfaring med CMS og optimering af digitale salgskanaler. * Har ledererfaring og kan udvikle, motivere og skabe resultater gennem andre. * Forstår samspillet mellem kundeoplevelse, data, teknologi og kommercielle mål. * Er vant til at prioritere, træffe beslutninger og drive initiativer fra idé til resultat. * Er både strategisk og operationel og ikke er bange for selv at tage fat. * Kommunikerer flydende på dansk og engelsk. Du bliver en del af noget helt særligt Hos OiSTER og Flexii bliver du en del af et lille hold med store ambitioner, masser af energi og en stærk tro på, at vi lykkes bedst sammen. Vi løfter i flok, spiller hinanden gode og har det sjovt imens. Vi er nysgerrige, elsker idéer, der ryster posen, og vi gør dem hurtigt til virkelighed. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Carlsberg Byen, hvor der er højt til loftet og ingen firkantede rammer, men plads til både store drømme og faglig udvikling. Og så har vi en frokost, der gør det svært at vælge forkert. Klar til at være med? Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Hos 3 søger vi en Commercial Insights Manager til et barselsvikariat på 12 måneder. Du får ansvaret for et team på tre dygtige analytikere, som arbejder med kunde-, markeds- og forretningsindsigter på tværs af vores brands og forretningsområder. Samtidig bliver du selv en central analytisk kapacitet i teamet og spiller en vigtig rolle i at omsætte komplekse analyser til konkrete anbefalinger for ledelsen og forretningen. Om jobbet Som Commercial Insights Manager får du ansvar for vores Commercial Insights team, der understøtter beslutningstagning på tværs af marketing, salg, produktudvikling, CX og strategi. Teamet ejer og udvikler blandt andet vores kundetilfredshedsmålinger og NPS-setup, brandtracking, markeds- og konkurrentanalyser samt produkt-, koncept- og kommunikationstests. Samtidig driver teamet strategiske analyseprojekter, der omsætter kunde-, markeds- og forretningsindsigter til konkrete anbefalinger for forretningen. Rollen er en kombination af ledelse og hands-on analyse. Du skal derfor trives med både at udvikle dine medarbejdere og selv drive analyser og indsigtsprojekter fra start til slut. Dine primære opgaver vil være at: · Lede og udvikle et team af tre analytikere samt sikre høj faglig kvalitet og trivsel i teamet. · Prioritere og koordinere teamets analyseportefølje på tværs af interessenter og forretningsområder. · Have det overordnede ansvar for vores kundeindsigtssetup, herunder NPS- og kundetilfredshedsmålinger på tværs af brands, produkter og kunderejser. · Drive og videreudvikle vores faste trackinger inden for brand, marked og kundetilfredshed. · Være en aktiv analytisk kapacitet i teamet og selv gennemføre kunde-, markeds- og forretningsanalyser fra problemformulering til anbefaling. · Fungere som en proaktiv og strategisk sparringspartner for ledere og projektteams og udfordre både problemstillinger, antagelser og beslutningsgrundlag, så vi undersøger det rigtige og omsætter indsigter til handling. · Have ansvar for analysebudgettet samt samarbejdet med analysebureauer og øvrige analyseleverandører. Hvem er du? · Du har flere års erfaring med analyse, customer insights, commercial insights eller business analytics fra fx analysebureau eller en større virksomhed. · Du har erfaring med personaleledelse eller faglig ledelse af analytikere. · Du er stærk metodisk og har solid erfaring med både kvantitative og kvalitative analyser. · Du er komfortabel med selv at arbejde hands-on med dataanalyse og ser analysearbejdet som en naturlig del af rollen. · Du er en skarp formidler, der kan omsætte komplekse analyser til klare historier, anbefalinger og beslutningsoplæg. · Du er stærk til at prioritere mellem mange forskellige behov og kan både udfordre en forespørgsel og finde den rigtige måde at skabe værdi på. · Du skaber naturligt stærke relationer og formår at samarbejde med stakeholders på alle niveauer i organisationen. Hvad kan du forvente hos 3? Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Carlsberg Byen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi selv at have landets lækreste frokostordning. Ansøgning og kontakt Har du lyst til at stå i spidsen for vores Commercial Insights team det næste år, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Compare hiring history, company facts and open roles.